Mødedato: 30.09.2021, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, lokale 204 på 2. sal

Godkendelse af brug af Brønshøj-Husum Borgerpanel - Helhedsplan for Brønshøj Torv

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender, at Brønshøj-Husum Borgerpanel bruges ifm. arbejdet med helhedsplanen for Brønshøj Torv.

 

Problemstilling

I øjeblikket udarbejder Lokaludvalget i samarbejde med SLA arkitekter en helhedsplan for Brønshøj Torv/"Kulturaksen". I arbejdet med helhedsplanen er der en borgerinddragelsesproces, som bl.a. indebærer borgermøder, workshops og åbent hus i Brønshøj Gamle Skole.

Arbejdsgruppen for helhedsplanen ønsker at supplere inddragelsesmøderne med en spørgeskemaundersøgelse, der udsendes i Brønshøj-Husum Borgerpanel. Undersøgelsen udarbejdes af SLA arkitekter i samarbejde med Lokaludvalgets arbejdsgruppe og tager udgangspunkt i det forudgående inddragelsesarbejde frem til og med en workshop den 13. oktober.

Det forventes, at undersøgelsen udsendes i panelet ultimo oktober. Resultaterne kommer til at indgå i den endelige udarbejdelse af helhedsplanen. 

Kulturhuset Pilegården / Kultur N har udarbejdet en række spørgsmål om brugen af det nye kulturhus i Brønshøj Gamle Skole, som de ønsker at udsende via Brønshøj-Husum Borgerpanel sammen med undersøgelsen om helhedsplanen. Lokaludvalgets arbejdsgruppe er positivt stemt over for at lade Kultur Ns spørgsmål indgå, så længe det kan passes sammen med undersøgelsen om helhedsplanen generelt og på en måde, hvor spørgeskemaet ikke bliver for langt og ikke forvirrer borgerne.  

Løsning

Forretningsudvalget har drøftet udsendelsen og ønsker at se spørgsmålene til Borgerpanelet forud for udsendelsen. Sekretariatet udsender spørgsmålene til hurtig kommentering, når de er klargjort af SLA.

Lokaludvalget godkender, at Brønshøj-Husum Borgerpanel bruges i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen for Brønshøj Torv.

Videre proces

SLA arkitekter udarbejder spørgsmålene i samarbejde med Lokaludvalgets arbejdsgruppe og lokaludvalgssekretariatet og sender dem ud i panelet.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte indstillingen.

 

Sekretariatet udsender undersøgelsen i borgerpanelet, når materialet er klar hertil.

Til top