Mødedato: 30.09.2021, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, lokale 204 på 2. sal

Godkendelse af henvendelse til arrangører af 'En Sommerdag på Bellahøj' vedr. klager fra naboer

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og godkender vedhæftede henvendelse til arrangører af 'En Sommerdag på Bellahøj'.

Problemstilling

I forbindelse med arrangementet 'En Sommerdag på Bellahøj' i august, har Lokaludvalget modtaget en klage fra en nabo, der følte sig generet af larm og musik fra scenen til langt ud på natten om lørdagen. Dertil har flere lokaludvalgsmedlemmer bemærket opslag i Facebookgrupper fra naboer, der ligeledes har oplevet støjgener fra scenen samme nat.

Spilletilladelse fra TMF

Sekretariatet har efter anmodning fra Lokaludvalget indhentet oplysninger fra TMF. Arrangørerne af 'En Sommerdag på Bellahøj' havde fået tilladelse til at spille musik frem til kl. 23.30.

 

Løsning

Forretningsudvalget har drøftet sagen og ønsker at sende vedhæftede henvendelse til arrangørerne samt til den borger, der har klaget.

 

Videre proces

Sekretariatet fremsender henvendelsen.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede henvendelsen og ønskede, at 'appellerer' ændres til 'forventer'.

 

 

Til top