Orientering om puljen - oversigt over økonomi og ansøgninger
Denne puljestatus giver en opdatering på indkomne rapporter, nye ansøgninger og på puljeøkonomien.
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Ansøgninger
Der til ansøgningsfristen indkommet 10 ansøgninger til Bydelspuljen (Pulje A). 4 ansøgninger vedrører Kulturnatten og 2 ansøgninger vedrører Mosetræf.
Ansøger |
Projektnavn |
Fagudvalg |
Ansøgt beløb |
Fagudvalg indstiller |
Formand-skabet indstiller |
KULTURNATTEN (75.000 kr. øremærket) |
|
||||
Ian Brodersen |
Upserving 22 (Celebrating Water) |
KU |
18.506 |
18.506 |
18.506 |
Husum for Alle |
Kulturnat i/ved bunkerne på Husum Vold |
KU |
31.000 |
20.000 |
20.000 |
Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus |
Kulturnat i Husum og Tingbjerg |
KU/SOSU |
40.500 |
18.250 /40.500 |
18.250 |
Kulturhuset Pilegården |
Kulturnatten på Brønshøj Bibliotek, Rytterskolen og Gamle Skole |
KU |
30.000 |
18.250 |
18.250 |
I alt |
|
|
120.006 |
75.006 /97.256 |
75.006 |
MOSETRÆF (30.000 kr. øremærket) |
|
||||
Utterslev Moses Venner |
Mosetræf 2022 |
MU |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
Lasse Wernblad |
Mosen i Stilstand – Fotoformidling af Utterslev Mose |
MU |
43.629 |
43.629 |
0 |
I alt |
|
|
73.629 |
30.000 /73.629 |
30.000 |
Den ’ordinære’ Bydelspulje |
|
||||
Kirstine Elmhøj Hansen |
Planetens åndedrag |
KU/MU |
16.500 |
0 |
0 |
Lill Hennschen |
PLAY & ACT (!) |
KU/BUFI |
23.400 |
0/23.400 |
0 |
Boldklubben FIX |
Fælles U14 årgang |
BUFI |
17.250 |
0 |
0 |
Frivilligcenteret EnergiCenter Voldparken |
EnergiCenterets Børnefestival 2022 |
BUFI |
26.100 |
26.100 |
8.700 |
I alt |
|
|
83.250 |
26.100 /49.500 |
8.700 |
I alt ansøgt/indstillet i juni |
|
|
276.885 |
131.106 /220.385 |
113.706 |
Hertil kommer tre interne indstillinger til 'Egne projekter og københavnerinddragelse' (Pulje B):
Indstillinger til Pulje B: Samarbejde og Netværk |
Fagudvalg |
Beløb |
Ture ud i naturen |
Miljøudvalget |
10.000 |
Bydelspris 2022 |
Lokaludvalget |
11.300 |
Dialogmøde med bydelens skoler |
BUFI |
5.000 |
I alt |
26.300 |
Opdatering på Bydelspulje-projekter (Pulje A)
Bella Bio – Verdens fedeste filmklub: Ansøger har meddelt sekretariatet, at projektets gennemførsel er blevet forsinket. Det skyldes, at det har sværere end forventet at komme i kontakt med målgruppen, bl.a. på grund af travlhed på skolerne i kølvandet på corona-pandemien. På grund af den forsinkede opstart er det ikke realistisk at afholde den afsluttende filmfestival på Bellahøj Friluftsscene i sommeren 2022. I stedet afholdes en ”Indoor Vinter Film Festival” i Sammen om Bellahøjs nye lokaler, hvor filmklubben har til huse. Ansøger vil fortsat arbejde videre på Open Air på friluftsscenen, men udskyde det til sommeren 2023. Ændringerne er godkendt af lokaludvalgets formandskab. Ansøger har inviteret lokaludvalgets følgepersoner til at deltage i en filmklubaften i august.
Afrapportering af Bydelspulje-projekter (Pulje A)
Siden sidste møde har sekretariatet modtaget følgende afrapporteringer:
Opførelse af forestillingen Garderobeskabet: Kulturhuset Pilegården har fået støtte til at kulturhusets børneteaterskole kunne opføre otte fremvisninger af ”Garderobeskabet og landet på den anden side” i perioden den 25.-29. april 2022 på den lille scene i Folketeateret beliggende i Grøndal Multicenter. Publikum har bestået af familie til de optrædende samt skoleklasser og et enkelt fritidshjem. Det var sværere end forventet at sælge billetter og nå ud til målgrupperne fritidshjem og plejehjem, men ansøger er tilfreds med forestillingen, processen og med, at der var 659 inde at se forestillingen ud af 984 mulige. Projektet har fået udbetalt 20.000 kr.
Fællesskabet: Husum Boldklub har fået støtte til at indkøbe udstyr til "Fællesskabet", som er et aktivitetstilbud for pensionister, efterlønnere m.m. i Husum Boldklub. I Fællesskabet kan der spilles billard, fodboldgolf, bordfodbold og motions-fodbold. Med lokaludvalgets støtte er der indkøbt udstyr til petanque og bordtennis, så Fællesskabet nu også tilbyder disse aktiviteter. 20 interesserede har været forbi og 7 personer har pt. meldt sig ind, hvilket er laverer end det forventede deltagerantal på 20-40 medlemmer. Husum Boldklub fortsætter med at gøre reklame for Fællesskabet og vil undersøge tiltag, der kan gøre det billigere at deltage. Projektet har fået udbetalt 4.967,6 kr.
Interkulturel Eidfest: Tingbjergs Eves Univers har fået støtte til at afholde Eid-fest i hallen på Tingbjerg Skole den 7. maj 2022. Da projektet ikke opnåede den forventede eksterne finansiering havde ansøger nedjusteret budgettet primært ved at erstatte betalt arbejde med frivilligt arbejde. Dermed blev arrangementet gennemført som beskrevet i ansøgningen med forlystelsespark, ansigtsmaling, DJ m.m. Desuden var der danseoptræden, en aktivitet, som ansøger havde glemt at skrive på i den oprindelige ansøgning. Der var ca. 700 deltagere. Der blev solgt 200 børnebilletter. Derudover deltog 87 flygtningebørn, bl.a. ukrainere, som fik lov at deltage gratis. Projektet har fået udbetalt 17.375 kr.
Cirkus Vanløse på Bellahøj: Foreningen Cirkusskolen i Vanløse har opført foreningens årlige cirkusforestilling på Bellahøj Friluftsscene. Forestillingen er afslutningen på cirkusskolens undervisning af børn og voksne. Børn og forældre har også været engageret i bl.a. syning af kostumer, etablering og drift af cirkusbod og til at håndtere billetter og til fundraising og sponsorarbejde. Flere lokale sponsorer har været involveret, bl.a. Det Økologiske Folkekøkken fra Energicenter Voldparken. Der blev spillet i alt 8 forestillinger. 1200 børnehave og skolebørn fra Vanløse, Brønshøj-Husum, Indre by samt Rødovre og Herlev så forestillingerne gratis. Desuden blev der solgt 938 billetter. Projektet har fået udbetalt 30.000 kr. Christoffer Rosenkrands var udpeget af lokaludvalget til at besøge projektet.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Formandskabet har drøftet lokaludvalgets økonomi og opfordrer til, at lokaludvalgets fagudvalg til kommende møder i august gør status på projekter i lokaludvalgets projektkatalog for 2022: Projektkatalog-2022.pdf (kk.dk) mhp. at vurdere, hvilke projekter der forventes gennemført og om der forventes mindre forbrug.
Formandsskabet har drøftet, om der skal lukkes for ansøgninger til Bydelspuljen, såfremt lokaludvalget uddeler de resterende midler fra Bydelspuljen. Formandsskabet ønsker ikke at lukke for ansøgninger til Bydelspuljen, da der kan komme tilbageløb fra puljeprojekter med mindre forbrug eller aflysninger, ligesom lokaludvalget - efter fagudvalgenes status på projekter i august - kan beslutte at overføre evt. ubrugte midler fra puljen til Egne projekter og københavnerinddragelse (pulje B) til Bydelspuljen (pulje A).
Økonomi
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen fået til opgave at udmønte årlige puljemidler til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplaner. Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra københavnere og foreningslivet. Lokaludvalget kan også indgå i samarbejdsprojekter med andre aktører, f.eks. andre lokaludvalg om aktiviteter i og udenfor bydelen. Dertil kan lokaludvalget afsætte midler til egne projekter, dog således at puljemidlerne kommer københavnerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens københavnere.
Økonomiforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen for lokaludvalget. Den daglige betjening af lokaludvalget sker i et lokalt placeret sekretariat, hvor medarbejderne således er ansat i Økonomiforvaltningen
Lokaludvalget fastlægger selv de nærmere kriterier for tildeling af puljemidler. De gældende kriterier for Brønshøj-Husum Lokaludvalgs Bydelspulje findes her: GÆLDENDE-Kriterier-for-støtte-fra-Bydelspuljen-opdateret-24-02-2022.pdf (kk.dk)
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen i 2022 fået tildelt en pulje på 1.562.100 kr. Lokaludvalget besluttede på møde d. 16. december 2021 projektkatalog for 2022: Projektkatalog-2022.pdf (kk.dk)
På lokaludvalgsmødet d. 24. maj besluttede lokaludvalget at flytte 85.000 kr. fra pulje C til Pulje A for at kunne imødekomme flere ansøgninger til Bydelspuljen med økonomisk støtte. Læs mere her: Orientering om puljen - oversigt over økonomi og ansøgninger | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk).
Pr. 24. maj 2022 har lokaludvalget derfor følgende tredeling af puljemidlerne:
A. Bydelspuljen: 990.000 kr. Heraf øremærkes 105.000 kr. til ansøgninger om støtte til aktiviteter til Mosetræf og Kulturnat.
B. Egne projekter og københavnerinddragelse: 502.100 kr.
C. Kommunikation: 70.000 kr.
Økonomisk status på Bydelspuljen (pulje A)
Lokaludvalget har til lokaludvalgsmødet d. 30. juni i alt 113.705 kr. til uddeling til ansøgninger til Bydelspuljen (pulje A). 75.000 kr. af disse midler er øremærket til ansøgninger til arrangementer og aktiviteter i forbindelse med Kulturnat og 30.000 er øremærket til ansøgning til Mosetræf. Der er således 8.705 kr. til uddeling til ansøgninger til ansøgninger til Bydelspuljen, der ikke omhandler Kulturnat eller Mosetræf.
Oversigt på puljeøkonomien |
|
|
|
Årets samlede budget |
1.562.100 |
|
|
|
Budget |
Bevilliget og |
Rest til disposition |
Bydelspuljen i alt (A) |
990.000 |
|
|
- Bydelspuljen (A) |
885.000 |
876.295 |
8.705 |
- Kulturnatpulje (A) (øremærket til Kulturnat) |
75.000 |
- |
75.000 |
- Mosetræf (A) (øremærket til Mosetræf) |
30.000 |
- |
30.000 |
Kommunikation (C ) |
70.000 |
70.000 |
- |
Egne projekter og københavnerinddragelse (B) |
502.100 |
502.100 |
- |
Saldo (rest budgettal) |
0 |
|
|
|
|
|
|
Tilbage af årets budget til disposition (A, B og C) |
113.705 |
|