Mødedato: 30.06.2022, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Foreningslokalet 204 (2. sal)

Udpegning af repræsentant til Fonden EnergiCenter Voldparkens bestyrelse

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

28. april: Lokaludvalget besluttede at udskyde udpegning af repræsentant til Fonden EnergiCenter Voldparkens bestyrelse.

Læs mere her: Beslutning: Udpegning af repræsentanter til hverv | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpeger en repræsentant til Fonden EnergiCenter Voldparkens bestyrelse.

 

Problemstilling

Lokaludvalget har som såkaldt visionsejer og fondsstifter bidraget med etableringen af den socialøkonomiske virksomhed EnergiCenter Voldparken. Virksomheden drives som en selvejende fond og forventes at indgå samarbejdsaftale med Kultur- og Fritidsforvaltningen.  

Fondens vedtægter giver mulighed for op til 7 bestyrelsesmedlemmer:

  • 1 medlem udpeges af Lokaludvalget.
  • 1 medlem udpeges af brugerne på EnergiCenter Voldparken.
  • 1 medlem udpeges af Københavns Kommune.
  • 2 medlemmer udpeges af ovenstående 3 medlemmer i forening.
  • 2 medlemmer udpeges af ovenstående 5 medlemmer i forening.

Den nuværende bestyrelse består af 5 personer, heraf en formand og en næstformand.

Nicolaj Hvid har været lokaludvalgets repræsentant i fondens bestyrelse siden 2011. 

Hvervet indebærer 5-6 årlige bestyrelsesmøder og er i første omgang gældende frem til udgangen af marts 2023, hvor EnergiCenter Voldparken holder årsmøde mhp. valg og genvalg til bestyrelsen.

Se bilag for fondens vedtægter.

 

Løsning

Formand for lokaludvalget, Christoffer Rosenkrands, har d. 13. juni holdt møde med EnergiCenter Voldparken om udpegningen og fond-bestyrelsens arbejde. 

EnergiCenter Voldparken har oplyst, at der via bestyrelsesarbejdet rig mulighed for at være med til at udvikle stedet og forme rammerne for det fremtidige EnergiCenter Voldparken.

Lokaludvalgets repræsentant introduceres til arbejdet i bestyrelsen af EnergiCenter Voldparkens sekretariat og bedes løbende informere lokaludvalget om bestyrelsens arbejde.

Nicolai Hvid vil, hvis lokaludvalget udpeger en ny repræsentant for lokaludvalget til bestyrelsen, have mulighed for at fortsætte i EnergiCenter Voldparkens bestyrelse, da der fortsat er plads hertil.

Da lokaludvalget har bevilget 65.000 kr. til en udviklingsplan for EnergiCenter Voldparkens udearealer, hvor Ida Jørgensen, Jan Bötcher og Richard Hare indgår i en følgegruppe, foreslår formanden, at der skabes bedst sammenhæng til Miljøudvalget og udviklingsplanen, ved at Jan Bötcher indstilles som repræsentant for lokaludvalget i EnergiCenter Voldparkens bestyrelse. Læs mere her: Udpegning af medlemmer til følgegruppe - Udviklingsplan for EnergiCenter Voldparkens udearealer | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

 

 

Videre proces

Sekretariatet orienterer EnergiCenter Voldparken samt Borgerrepræsentationens Sekretariatet om udpegningen.

Lokaludvalgets repræsentant vil blive indkaldt til møde af EnergiCenter Voldparken.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at udpege Jan Bötcher som repræsentant til Fonden EnergiCenter Voldparkens bestyrelse.
Til top