B-sag: Ansøgning om støtte fra Bydelspuljen til projektet "Redskaber til Rytterskolens Havelaug"
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 3.759 kr. til projektet "Redskaber til Rytterskolens Havelaug".
Problemstilling
Tid, sted og indhold
En lokal borger søger støtte til indkøb af haveredskaber til Rytterskolens Havelaug, som på frivillig basis passer Rytterskolens have, der for nyligt er blevet opgraderet til en biodiversitetsfremmende prydhave. Havelauget mødes hver lørdag formiddag.
Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering
Havelauget består pt. af ca. 20 personer. Alle er velkomne til at bidrage til Havelauget.
Havelaugets arbejde formidles via kommende informationstavler i haven samt muligvis en artikel til lokale medier om haven og havelauget.
Havelauget samarbejder med Rytterskolen (Kultur og Fritid Brønshøj-Husum) samt byrumsforvalteren fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
Budgetoverblik
Ansøgt beløb: 3.759 kr.
Forventede udgifter: 3.759 kr.
Budgettet rummer udgifter til køb af haveredskaber, fx beskæringssakse, havehandsker og haveslange. Ansøger og samarbejdspartnere bidrager med frivilligt arbejde og medarbejdertimer.
Løsning
Ansøgningen har været behandlet i Miljøudvalget og Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget. Begge udvalg indstiller projektet til at modtage støtte som ansøgt. Forretningsudvalget støtter denne indstilling.
Økonomi
Pengene tages fra Pulje A: Bydelspuljen.