Mødedato: 30.05.2024, kl. 18:30
Mødested: Fysiklokalet på 1. sal, EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65

B-sag: Ansøgning om støtte fra Bydelspuljen til projektet "Fællesspisning i EnergiCenter Voldparkens grønne folkekøkken på tværs af IF Stadions ungdomsmedlemmer, forældre og frivillige trænere"

Indstilling

Forpersonen indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag på støtte til projektet "Fællesspisning i EnergiCenter Voldparkens grønne folkekøkken".

Problemstilling

Tid, sted og indhold

Håndboldklubben IF Stadion søger støtte til fællesspisningsaktiviteter i Det Grønne Folkekøkken på EnergiCenter Voldparken. Projektet finder sted på udvalgte torsdage i perioden 1. juni til 15. december 2024.

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Målgruppen er IF Stadions ungdomsmedlemmer, forældre til klubbens yngste medlemmer samt klubbens frivillige trænere. Med dette projekt gøres fællesspisningerne gratis for målgruppen. Ansøger forventer, at 125 ungdomsmedlemmer, 55 forældre og 10 frivillige trænere vil være en del af projektet.

Ansøger samarbejder med EnergiCenter Voldparken ved at deltage i folkekøkkenet og gøre klubbens medlemmer opmærksomme på EnergiCenter Voldparkens tilbud.

Projektet annonceres via IF Stadions medlemsplatform og synliggøres ved at poste billeder fra fællesspisningerne via klubbens profiler på sociale medier.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 10.725 kr.
Forventede udgifter: 
10.725 kr.

Budgettet rummer udgifter til folkekøkkenmad. 

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget, der indstiller projektet til afslag. Udvalget vurderer, at arrangementet har karakter af internt arrangement for en snæver målgruppe - foreningens egne medlemmer - og dermed falder uden for Bydelspuljen formål. Forretningsudvalget støtter denne indstilling.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top