Mødedato: 30.01.2025, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 'Fysiklokalet' på 1. sal

Oplæg og dialog med SAB/KAB om Bellahøjhusene

Tidligere beslutninger

Løbende dialog med afdelingsformand for Bellahøj I&II:

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har flere gange i 2023 og 2024 haft besøg af John Steen Johansen, afdelingsformand for Bellahøjhusene I&II under 'tilhørernes punkt', hvor han har orienteret om renovering af Bellahøjhusene.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har senest drøftet Bellahøjhusene på lokaludvalgsmødet i november 2024. Læs mere her: Kom og tal med dit lokaludvalg (tilhørernes punkt) | Københavns Kommune

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager oplæg fra SAB/KAB om planer for Bellahøjhusene til efterretning og har dialog med SAB/KAB herom.

Problemstilling

SAB/KAB har kontaktet lokaludvalgets sekretariat med ønske om tidlig dialog med Brønshøj-Husum Lokaludvalg om planer for Bellahøjhusene.

Byggedirektør Rasmus Jessing og formand for SAB John B. Sørensen orienterer Brønshøj-Husum Lokaludvalg om planer for SABs 10 Bellahøjhuse. 

Løsning

Lokaludvalget tager oplæg fra SAB/KAB til efterretning og har dialog med SAB/KAB herom.

Der er afsat 30 min. hertil.

Til top