Statusorientering om lokaludvalgets egne projekter
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning
Problemstilling
Forpersoner og medlemmer af fagudvalg og arbejdsgrupper kan på mødet orientere om projekter og sager.
Det digitale kunstkort er nu opdateret
KOMPOSIT har opdateret det digitale kunstkort med støtte fra lokaludvalget, der i november 2024 bevilgede 11.000 kr. af restmidlerne til formålet.
Du kan se det opdaterede kort på lokaludvalgets hjemmeside:
https://broenshoej-husumlokaludvalg.kk.dk/nyheder-0
Arrangement om Unge og Sundhed
Social- og Sundhedsudvalget afholder 25. februar i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke et arrangement med fokus på unge og sundhed i Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus
Arrangement om kvinder og overgangsalder
Social- og Sundhedsudvalget er i gang med planlægningen af et arrangement med fokus på kvinder og overgangsalder, som udvalget ønsker at afholde den 5. april på Energicenter Voldparken.
Møde om lysforurening, mørke og tryghed
Den 18. februar 2025 kl. 19-21. Fysiklokalet, 1. sal EnergiCenter Voldparken
Tema: Hvordan kan vi skabe belysninger i det offentlige rum der både er nænsom over for de nataktive dyr og skaber tryghed?
Møde om indtrængende spildevand og grundvand
Mødet udskydes til senere på foråret.
Byrumsstandere
Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede på møde i november 2024 at bruge restmidler på byrumsstandere/betongrise for synlighed omkring lokaludvalget. For at nå at få standerne ud i 2024 har sekretariatet produceret plakater med generel info om lokaludvalget med QR kode, der henviser til lokaludvalgets hjemmeside. Der er placeret 7 byrumstandere forskellige centrale steder i bydelen.
Møde i arbejdsgruppe om kommunikation
Sekretariatet har inviteret til møde i arbejdsgruppen d. 5. feb. Arbejdsgruppen skal sammen med sekretariatet udarbejde forslag til annoncering efter Brønshøj Husum Avis ikke længere trykkes og omdeles. Sekretariatet afventer tilbud fra Jyskfynske Medier og Sjællandske Nyheder.
Idé om et løb på Vestvolden
På opfordring fra Byudviklingsudvalget er sekretariatet i gang med at undersøge mulighederne for at arrangere et konkurrenceløb på Vestvolden - for at sætte fokus på Vestvolden.
Sekretariatet er i kontakt med løbeklubben Sparta om et eventuelt samarbejde om udvikling, planlægning og afvikling af løbet.