Tryghedszone ved Husum Skole
Tidligere beslutninger
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokudvalg drøfter og vedtager kommentarer til projektet.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen skal i gang med at etablere en tryghedszone ved Husum Skole. Zonen begrænser indkørsel fra biler i de tidsrum, hvor der afleveres børn på skolen, for at gøre deres skolevej tryggere. Forvaltningen har lavet et udkast til tryghedszonen. Se bilag.
I august var et to forskellige udkast til en tryghedszone i høring. En lille løsning kun omkring Husum Skole og en større løsning, der inddrog området mode Korsager Skole. Lokaludvalget valgte at støtte den lille løsning.
På baggrund af denne høring har forvaltningen udarbejdet et nyt udkast, der i januar er til kommentering hos Husum Skole. Se bilag.
Lokaludvalget har også mulighed for at kommentere på projektet, hvis det ønskes.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og godkender kommentarer til projektet, der sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Planen har været diskuteret i BUFI, der mener man skal bevare "kys og kør" anlægget, da det er et tiltag der virker. Der ud over mangler de en større analyse af, hvordan forældre kommer til og fra skolen.
Planen har været diskuteret i Byudviklingsudvalget, der er enige i at "kys og kør" anlægget skal bevares. Dette er også et ønske fra skolen.
Forretningsudvalget støtter fagudvalgenes input.
Udkast til lokaludvalgets kommentarer til projektet ses i bilag.
Input fra bestyrelsen i Fuglereden:
Sekretariatet har modtaget input fra bestyrelsen i Fuglereden. Se bilag.
Fugleredens input er også sendt direkte til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Videre proces
Sekretariatet indsender lokaludvalgets kommentarer til Teknik- og Miljøforvaltningen.