Mødedato: 30.01.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning Multibane til Husum

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg

1. at Lokaludvalget følger indstillingen fra Børn-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget og bevilger en underskudsgaranti på 100.000 kr. til Multibane til Husum

Problemstilling

Husum Boldklub søger om støtte til at anlægge en multibane. Ifølge ansøger er Husum en meget sammensat bydel, med mange etniske minoriteter og mange udsatte grupper. Lokalområdet har få fysiske rammer af den rette kvalitet, som kan tilbyde ordentlige idrætstilbud og fritidsaktiviteter til områdets unge og voksne. Ansøger ønsker at opgradere idrætstilbuddene med en multibane, der kan anvendes af hele lokalområdet. Ansøger har sammen med Husum Skole og de tre lokale SFO’er, Smørhullet, Stafetten og Trommen, dannet en fælles frivillig arbejdsgruppe, med det formål at få en multibane til lokalområdet.

Ansøgt beløb: 100.000 kr.

Forventede udgifter
2 stks. Street Play Multibaner 13x21, inkl kunstgræs og helstøbt gummilægning: 831.000 kr.
Anlægsarbejde 630 m2: 110.500 kr.
Aktivitetsområde 13 x 4 m: 87.800 kr.
Montage og levering 95.000 kr.
Belysning med 6 master inkl. Installation: 65.000 kr.

DBU samarbejdsrabat, forventningsaftale med DBU: -140.000 kr.
Speciel reference rabat: -100.000 kr.

Samlet pris 949.300 kr.

Der er bevilget støtte fra DBU & Nordeafonden 300.000 kr., Områdefornyelse Husum 400.000 kr. og søgt om støtte i LOA pulje (Afventer svar inden jul) 150.000 kr.

Forventet anlægningsperiode er april-maj 2014, med åbning af banen med åbningsevent ultimo maj 2014. Multibanens placering er Karlslundevej 23, 2700 Brønshøj. Arrangementets målgruppe er alle beboere i Brønshøj og Husum, dog med et særligt fokus på områdets unge. Forventet antal deltagere er Husum Boldklub med over 600 medlemmer, Husum Skole, med over 600 elever, 3 SFO’er med tilsammen over 400 børn, flere øvrige daginstitutioner og de lokale beboere der bor ud til parken, der alle benytter Husumparken flittigt. Annoncering af tilblivelsen af multibanen vil ske ved et større åbningsarrangement, så så mange som muligt får kendskab til Husums nye idrætsfaciliteter.

Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Firtids-, og Idrætsudvalget, som indstiller til bevilling.

Løsning

Projektet bevilges den ansøgte støtte. Støtten gives i form af en underskudsgaranti og under forudsætning af, at projektet sker i samarbejde med Husum Skole.

Økonomi

Pengene tages fra ekstern pulje.

Beslutning

Projektet bevilges den ansøgte støtte. Støtten gives i form af en underskudsgaranti og under forudsætning af, at projektet sker i samarbejde med Husum Skole.

Lars Søndergård var inhabil. 


Til top