Meddelelser
Kursus i den lokale miljøopgave mandag d. 26. september
Lokaludvalget, medlemmer og suppleanter, er inviteret til kursus i den lokale Miljøopgave mandag d. 26. september. Se bilag for invitation og tilmelding.
Kurset er en del af kursusrækken for lokaludvalg.
Invitation fra HOFOR til informations- og dialogmøde om vandforsyning mandag d. 26. september
HOFOR inviterer lokaludvalg og andre interessenter til informations- og dialogmøde om vandforsyning i Albertslund. Se bilag for invitation og tilmelding.
Frivillig Fredag på EnergiCenter Voldparken
Lokaludvalget inviteres til Frivillig Fredag på EnergiCenter Voldparken fredag d. 30. september. Se bilag for invitation.
Miniworkshop vedr. screening af trafiksikkerhed på Frederikssundvej den 5. oktober kl. 17-19
I Budget ’22 (budgettet forhandlet sidste år) blev der afsat penge til en skolevejsanalyse på Frederikssundsvej. Foranalysen skal bl.a. indeholde en uheldsanalyse, involvering af lokaludvalg, skoler og borgere samt løsningsforslag. Arbejdet med foranalysen påbegyndes i starten af september og forventes afsluttet i slutningen af året.
Projektleder fra Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF), Lærke Søborg Rasmussen, inviterer i den forbindelse lokaludvalget til miniworkshop. Formålet er at få at udpeget de mest åbenlyse problemområder på Frederikssundsvej, samt ønsker til forbedringer af strækningen. TMF ønsker at inddrage lokaludvalget i at udpege tiltag, som kan øge trygheden for de lette trafikanter, særligt med henblik på cyklister og på Frederikssundsvej som skolevej. På forhånd må deltagerne gerne have tænkt over 1-5 steder, der opleves som særlig utrygge at færdes i trafikken på Frederikssundsvej. Sekretariatet udsender invitation med program til lokaludvalget.
Pop-up i Brønshøj vedr. Lynetteholmen torsdag d. 6. oktober - og borgerdialogmøder om Lynetteholmen
I forbindelse med københavnerdialog om Lynetteholmen holder konsukenterfirma BARC pop-up på Brønshøj Torv torsdag d. 6. oktober kl. 15-17. Læs evt. mere om borgerdialog og Lynetteholmen her: Borgerdialog | Lynetteholm (kk.dk)
15. september inviterede Københavns Kommune og BARC til 'Åbent Værkssted' for alle interesserede borgere, ligesom lokaludvalget var inviteret til møde i Følgegruppen for Lynetteholmen d. 29. august.
Borgerinddragelse om Københavns Kommunes Ældrepolitik onsdag d. 12. oktober
Onsdag d. 12. oktober afholdes der borgermøde ifm. udarbejdelsen af en ny ældrepolitik for Københavns Kommune. Mødet bliver afholdt onsdag den 12. oktober kl. 13.30-16.30 i Festsalen på Københavns Rådhus. (Til Camilla: Vi har ikke modtaget en officiel invitation endnu, men jeg satser på at vi får den før dagsordenen bliver sendt ud)
Kursus i lokalplaner mandag d. 7. november
Mandag d. 7. november afholdes der et kursus på rådhuset om lokalplaner. Se vedhæftede invitation. Tilmelding senest 30. oktober til Ditte Tøfting-Kristiansen ea4v@kk.dk.
Besøg af Socialborgmester Karina Vestergaard Andersen udskudt til tirsdag d. 8. november
Borgmesterens besøg er udskudt fra 29. september til 8. november - og planlægges i forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets møde. Sekretariatet sender invitation til lokaludvalget.
Københavnerpicnic i anledningen af World Capital of Architecture 2023
København er arkitekturhovedstad i 2023 og i den forbindelse understøtter et lille sekretariat i Teknik- og Miljøforvaltningen en række arrangementer med fællesbetegnelsen "Copenhagen in Common". Lokaludvalget er inviteret til at være medarrangør på et af de arrangementer, som kommunen står for, nemlig ”Københavnerpicnic”.
Søndag den 11. juni 2023 kl. 16-19 skal der arrangeres langbordsmiddage i alle 12 bydele + Københavns havn. Kultur og Fritid Brønshøj Husum vil gerne være projektledere på det lokale arrangement i Brønshøj-Husum og foreslår, at det afholdes i Utterslev Mose, som er et byrum, der binder hele Brønshøj-Husum sammen.
Kultur og Fritid Brønshøj Husum haft dialog med Kulturudvalget om lokaludvalgets mulige engagement i projektet. Kulturudvalget drøfter på deres næste møde i oktober, om udvalget ønsker at engagere sig i projektet. Københavnerpicnic har også været drøftet i Miljøudvalget, der også umiddelbart er interesserede i projektet. For mere information om arkitekturåret, se www.copenhagenincommon.kk.dk
Møder med Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med Bydelsplan
Teknik- og Miljøforvaltningen inviterer lokaludvalgene i Brønshøj-Husum og Vanløse til møder i forbindelse med bydelsplan:
- Torsdag d. 3/11 kl. 17.00-ca. 19.30 i Brønshøj-Husum, EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65. Her deltager Parker, Kirkegårde og Renhold samt Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed.
- Tirsdag d. 22/11 kl. 17.00-ca. 19.30 i Vanløse, i Festsalen på Kulturstationen i Vanløse. Her deltager Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold samt Almene Boliger og Affald og Ressourcer i Plan, Analyse, Ressourcer og CO2-reduktion (PARC).
Alle er velkomne til at deltage og tilmelder sig ved at sende en mail til Ditte Tøfting-Kristiansen på mail ea4v@kk.dk senest 28. oktober.
Vedr. forslag og offentlig høring om ændring af rode 277 fra Brønshøj til Bellahøj Skole
Lokaludvalget gav på lokaludvalgsmødet d. 25. august formand Christoffer Rosenkrands og formand for BUFI, Jesper Johansen-Meisner, mandat til at undersøge årsagen til skoleledernes og Børne- og Ungeudvalgets indstilling til forvaltningen om flytningen af rode 277 - samt mandat til en evt. indsigelse overfor indstillingen på baggrund af undersøgelsen.
Økonomiudvalget besluttede d. 13. september at sende sagen til behandling hos Borgerrepræsentationen. Læs mere her: Distriktsændringer for skoleåret 2023/2024 - efter høring | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Sagen behandles i Borgerrepræsentationen på møde d. 22. september. Læs mere her: Distriktsændringer for skoleåret 2023/2024 - efter høring | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Rokeringer i Brønshøj-Husum Lokaludvalg
- Jesper Johansen-Meisner stopper som formand for BUFI, men fortsætter som lokaludvalgsmedlem. Til næste lokaludvalgsmøde indstiller BUFI en ny formand, som vælges af lokaludvalget.
- Yilmaz Yildis, 1. suppleant i lokaludvalget for interessegruppen 'Ældre, Sundhed, Social og Integrationsområdet' udtræder som suppleant, da han er indsuppleret som medlem af Borgerrepræsentationen under Astrid Allers orlov.
- Jimmi Haushøj indtræder som medlem af lokaludvalget fra at have været 1. suppleant for Ny Borgerlige.