Mødedato: 29.09.2022, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 'Fysiklokalet' på 1. sal

Bevilling til "Unge på Kanten"

Tidligere beslutninger

I projektkatalog for 2022 har lokaludvalget/Social- og Sundhedsudvalget budgetteret med 22.000 kr. til to arrangementer. Se projektkatalog her: Projektkatalog-2022.pdf (kk.dk)

Social- og Sundhedsudvalget har afholdt et 'Unge på kanten' arrangement i april 2022. Se mere her: 7d219309-5f56-4178-b851-40e49f5225e0-bilag-4_0.pdf (kk.dk)

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilliger en økonomisk ramme på 8.000 kr. til arrangementet "Unge på Kanten" 28. oktober.

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede i projektkatalog 2022 at afsætte 22.000 til to møder under overskriften "unge på kanten", arrangeret af Social- og Sundhedsudvalget, med fokus på integration.

Det første arrangement hed: "Fra udsat til værdsat" og blev afholdt 26. april.

Andet arrangement vil være et oplæg ved Lamia Ibnhsain rettet mod piger og unge kvinder, og vil foregå i Tingbjerg Kulturhus 28. oktober 17.00-19.00 med efterfølgende spisning.

Løsning

Lokaludvalget bevilliger en økonomisk ramme på 8.000 kr. til projektet.

Økonomi

Social- og Sundhedsudvalget forventer udgifter til oplægsholder, forplejning og annoncering på 8.000 kr.

Midlerne tages fra Pulje B: 'Egne projekter og borgerinddragelse', hvor lokaludvalget har afsat midler til dette projekt i projektkatalog for 2022: Projektkatalog-2022.pdf (kk.dk)

Videre proces

Social- og Sundhedsudvalget planlægger mødet i samarbejde med sekretariatet.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at bevilge en økonomisk ramme på 8.000 kr. til arrangementet "Unge på Kanten" d. 28. oktober.
Til top