Bevilling: Kulturtræf 2024
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender projektbeskrivelsen for "Kulturtræf 2024" og bevilger 25.000 kr. til projektet.
Problemstilling
Kulturudvalget har afholdt tre Kulturtræf-arrangementer for kulturudøvere, kulturinstitutioner og kulturinteresserede borgere i Brønshøj-Husum i 2022 og 2023. Arrangementerne blev udviklet og afholdt i samarbejde med Kultur og fritid Brønshøj-Husum og EnergiCenter Voldparken. De tre arrangementer er blevet afholdt i henholdsvis Pilegården Kulturhus, EnergiCenter Voldparken og i Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus.
Tilbagemeldinger fra deltagerne har været positive.
I 2024 ønsker Kulturudvalget at afholde et Kulturtræf i Brønshøjs nye kulturhus BRØK, med Kultur og Fritid Brønshøj-Husum som vært og ansvarlig for planlægning og program. Arrangementet er under planlægning og forventes afholdt den 23. september.
Kulturudvalget står til rådighed for sparring og deltager på selve dagen.
Projektbeskrivelsen vedlagt som bilag.
Løsning
Kulturudvalget anmoder om en bevilling på 17.000 kr. til afholdelse af Kulturtræf den 23. september.
Kulturudvalget har budgetteret med i alt 25.000 kr. til projektet. Forretningsudvalget foreslår, at lokaludvalget afsætter op til 8.000 kr. til en plakette/messingplade på det nye Kulturhus BRØK med teksten 'opført i samarbejde med Brønshøj-Husum Lokaludvalg' - såfremt dette er tilladt.
Økonomi
Kulturtræffet har følgende budget:
Annonce Brønshøj-Husum Avis |
3.500, |
Musikalsk indslag |
2.000, |
Forplejning |
7.000, |
Oplægsholder |
4.000 |
Øvrigt & andet |
500 |
I alt |
17.000 |
Dertil afsættes 8.000 kr. til plakette til BRØK.
Pengene tages fra Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse.
Projektet indgår i lokaludvalgets projektkatalog for 2024, hvor der oprindeligt er budgetteret 25.000 kr. til afholdelse af to arrangementer.
Videre proces
Kultur og Fritid Brønshøj-Husum planlægger og afholder Kulturtræffet den 23. september. Kulturudvalget står til rådighed for sparring og deltager på selve dagen.
Kulturudvalget undersøger i samarbejde med sekretariatet, om det er tilladt at opsætte en plakette/messingplade på BRØK og udfører dette, såfremt det er muligt.
Beslutning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøftede medlemsforslag fra Chris Andersen om en plakette af træ. Sekretariatet oplyste, at Kultur og Fritid Brønshøj-Husum er i gang med at undersøge muligheden for en plakette på BRØK, herunder materiale og placering, og vender tilbage herom.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkendte projektbeskrivelsen for "Kulturtræf 2024" og bevilgede 25.000 kr. til projektet.