Bevilling: Ekstra midler til borgermøde om helhedsplan for Bystævneparken
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger yderligere 3.500 kr. til borgermøde om helhedsplan for Bystævneparken.
Problemstilling
Økonomiudvalget besluttede på møde d. 13. april at sende miljørapport og helhedsplan for Bystævneparken i 8 ugers høring. Se beslutningen her: | Københavns Kommune (kk.dk)
Borgermøde om helhedsplan for Bystævneparken:
Lokaludvalget bevilgede på mødet i marts 8.000 kr. til borgermøde om helhedsplan for Bystævneparken. Læs mere her: | Københavns Kommune (kk.dk)
Borgermødet planlægges afholdt d. 19 maj. kl. 19-21 i samarbejde med Københavns Kommune.
Sekretariatet har indhentet priser på annoncering og digitalisering af borgermødet. Der er på den baggrund behov for yderligere midler til borgermødet.
Løsning
Forretningsudvalget har drøftet sagen og indstiller, at lokaludvalget bevilger yderligere 3.500 kr. til borgermøde om helhedsplan for Bystævneparken
Økonomi
Midlerne tages fra Pulje B: Borgerrettede projekter.
Video om borgermødet og streaming af borgermøde |
7.000 kr. |
Særskilt annoncering af borgermødet i Brønshøj-Husum Lokalavis |
3.500 kr. |
Mødeforplejning og div. |
1.000 kr. |
I alt |
11.500 kr. |
Videre proces
Sekretariatet planlægger borgermødet i samarbejde med Byudviklingsudvalget, Center for Byudvikling og Teknik- og Miljøforvaltningen. Sekretariatet har indgået aftale om, at borgermødet streames digitalt.
Beslutning
Lokaludvalget besluttede at bevilge 3.500 kr. til annoncering af borgermødet om Bystævneparken i Brønshøj-Husum Lokalavis.