Drøftelse: Motivation og engagement i lokaludvalg
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum lokaludvalg drøfter 'motivation og engagement' hos lokaludvalg.
Problemstilling
I forbindelse med tilpasning af lokaludvalg og som forberedelse af valg til nye lokaludvalg i 2022, er der på tværs af lokaludvalgenes sekretariater nedsat en række arbejdsgrupper til at forberede modtagelsen af nye lokaludvalg.
Derfor blev repræsentanter fra de 12 lokaludvalg inviteret til at deltage i et digitalt fokusgruppeinterview d. 22. marts om lokaludvalgmedlemmers motivation og engagement. Der er lavet en kort opsamling af de temaer, der blev drøftet i fokusgruppeinterviewet. Se bilag.
Sekretariatet har udsendt opsamlingen til lokaludvalget.
Løsning
Forretningsudvalget har drøftet opsamlingen og ønsker, at lokaludvalget også drøfter denne.
Videre proces
Beslutning
Lokaludvalget tog resultaterne af fokusgruppeinterviewet til efterretning ift. modtagelse af nye lokaludvalgsmedlemmer.