Mødedato: 29.01.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Hvem tager skraldet ? Affaldstema 2015 - nedsættelse af arbejdsgruppe

Miljøudvalget vil gerne i gang med at planlægge aktiviteter i forbindelse med affaldstema, som indgår i arbejdsplan for det lokale miljøarbejde 2015

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Lokaludvalget,

1. at Lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe, som kan stå for affaldstema i foråret

Problemstilling

Med arbejdsplanen for det lokale miljøarbejde 2015 er følgende vedtaget:

"Forårstema med fokus på affaldshåndteringen i bydelen. Der skal gennemføres en række arrangementer (f.eks: foredrag, ekskursion, filmfremvisning, workshop, debatmøde) der sætter fokus på hvad der sker med bydelens affald og hvad vi kan gøre for at minimere affaldsmængderne. Budgetramme: 20.000 kr."

Det foreslås, at Lokaludvalget nedsætter en lille arrangementsgruppe der sammen med sekretariatet kan lave et program. Der søges medlemmer til arbejdsgruppen, som vil være med til at arrangere en række offentlige møder og ture der sætter fokus på vores husholdningsaffald? 

Alle husholdninger får i 2015 et ny affaldssystem, og derfor vil Miljøudvalget gerne sætte fokus på hvad der sker med vores affald, og hvad vi kan gøre for at mindske affaldsmængderne til gavn for miljøet og husholdningsøkonomien.

Programmet kunne indeholde en temaaften om kommunens planer omkring husholdningsaffaldet på kort og lang sigt, en ekskursion til Vestforbrændingen, en workshop om oprettelses af et lokalt kreativt ressourcecenter og et foredrag om de privatøkonomiske og miljømæssige gevinster, som er knyttet til at dele og leje ting frem for at eje dem.

Arrangementsgruppen skal sammen med sekretariatet lave et program og være med til at stå for den praktiske gennemførelse.

Palle Lolk vil på møde præsentere projektideen.


Løsning

Der nedsættes en arbejdsgruppe

Videre proces

Arbejdsgruppen fremlægger en projektbeskrivelse og et budget til godkendelse i Lokaludvalget.

Beslutning

Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Palle Lolk og Laust Andersen.
Til top