Mødedato: 28.10.2021, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken

Godkendelse af projektbeskrivelse: Vinterlys og koncert i Brønshøj Vandtårn

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

27-05-2021: Lokaludvalget bevilgede støtte fra Bydelspuljen til opsætning af lys på Brønshøj Vandtårn i vintermåderne. Læs beslutningen her: | Københavns Kommune (kk.dk)

30-09-2021: Lokaludvalget bevilgede 45.000 kr. til "Vinterlys- og koncert i Brønshøj Vandtårn 2021"

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender projektbeskrivelsen for lokaludvalgets projekt "Vinterlys og koncert i Brønshøj Vandtårn"

Problemstilling

Kulturudvalget ønsker at fastholde traditionen med at afholde et arrangement i Brønshøj Vandtårn i december måned. Lørdag den 4. december 2021 afholdes to koncerter med koret Dekorum samt en saxofonkvartet. Inden koncerterne vil der være ildshow og optog ved Cirkus Panik samt ophængning af juleudsmykning på vandtårnet ved Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus. Se program m.m. i projektbeskrivelsen i bilag. 

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender projektbeskrivelsen for "Vinterlys og koncert i Brønshøj Vandtårn.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 45.000 kr. er allerede bevilget fra lokaludvalgets Pulje B: Borgerrettede projekter.

Budget

Udvikling af app/lystænding:       7.500 kr.
Gavekurv:                                1.000 kr. 
Ildshow og parade                    6.500 kr. 
Indre telte og varmere              4.500 kr.
Kommunikation                        4.500 kr.
Saxofonkvartet                         8.000 kr.
Kor                                              15.000 kr.
Diverse (inkl. forplej.frivillige)     2.000 kr.                          

Udgifter i alt:                                49.000 kr.

Forventede entréindtægter: 4.000 kr.

Lokaludvalgets udgifter i alt:     45.000 kr.                   

Billetsalg varetages af Foreningen Brønshøj Vandtårn, som afholder dele af udgiften til saxofonkvartet, svarende til billetindtægterne.

Videre proces

Kulturudvalget planlægger og afholder arrangementet. Sekretariatet varetager kommunikation, indkøb, indgåelse af kontrakter samt økonomistyring.

Beslutning

 

Lokaludvalget godkendte projektbeskrivelsen for "Vinterlys og koncert i Brønshøj Vandtårn".

Til top