Mødedato: 28.10.2021, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken

Ansøgning om støtte til "Fastelavn på Brønshøj Torv 2022" (2022)

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg støtter projekt 'Fastelavn på Brønshøj Torv 2022' med 10.150 kr.

Problemstilling

Tid, sted og indhold

Den lokale forening Bellahøj 21st Barking søger støtte til at afholde et fastelavnsarrangement den 26. februar 2022 på Brønshøj Torv. Der vil være tøndeslagning i fem alderskategorier, præmier og uddeling af fastelavnsboller, kakao m.m.

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Målgruppen er børnefamilier. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Ansøger forventer omkring 100 deltagere.

Ansøger forventer at indgå sponsoraftaler med lokale butikker og ønsker også at samarbejde med lokale foreninger om afholdelse af arrangementet. 

Arrangementet annonceres i Brønshøj Husum Avis, via opslag på hjemmesider, Facebook, Kultunaut samt plakater i lokale foreninger.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 10.150 kr.
Forventede udgifter: 20.400 kr.
Forventede sponsorater: 10.250 kr.

Projektet rummer udgifter til forplejning, annoncering, præmier, fastelavnstønder, pynt m.m. Ansøger forventer at sponsorater dækker dele af udgifterne til annoncering, fastelavnsboller og præmier.  Ansøger bidrager med frivilligt arbejde til planlægning og afvikling af arrangementet. 

Tidligere tilsagn

Lokaludvalget har tidligere bevilget støtte til fastelavnsarrangement på Brønshøj Torv, senest til arrangementet i 2021, hvor udvalget bevilgede 10.150 kr. Dette arrangement blev dog aflyst pga. corona-situationen.

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget, der indstiller projektet til støtte som ansøgt. 

Forretningsudvalget har drøftet ansøgningen og indstiller til støtte som ansøgt.

Økonomi

Pengene tages fra lokaludvalgets forventede 2022-midler.

Beslutningen forudsætter, at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bliver tildelt puljemidler af ca. samme omfang som i 2021 af Københavns Borgerrepræsentation.

 

Beslutning

 

Christoffer Rosenkrands og Sune Vuorela forlod lokaludvalgsmødet under dette punkt pga. inhabilitet.

 

Lokaludvalget besluttede at støtte ansøgning om 'Fastelavn på Brønshøj Torv 2022' med 10.150 kr.

Til top