Mødedato: 28.10.2021, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken

Ansøgning om støtte til "Workshop og vinterkoncert i lokalerne til den nye kulturcafé på Energicenter Voldparken"

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg delvist støtter projektet 'Workshop og vinterkoncert i lokalerne til den nye kulutrcafé på EnergiCenter Voldparken' med 14.000 kr.

Problemstilling

Frivilligcenter, Fonden DSI EnergiCenter Voldparken søger støtte til at afholde en koncert og en workshop den 9. december 2021 på EnergiCenter Voldparken.

Anledningen er at Energicenter Voldparken i begyndelsen af 2022 ønsker at indrette en kultur-café med fast scene. Lokalet der skal omdannes fungerer pt. som depot. (Se evt. kort i bilag  Workshoppen har til formål at skabe lokal inddragelse i samt ejerskab til Kultur-caféen: "Naturhulen", der ligger i forbindelse med "Salen".)

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Målgruppen er alle, der er interesserede i, at der kommer flere kulturelle arrangementer på Energicenter Voldparken.

Der gøres reklame for arrangementet via Energicenter Voldparkens Facebook-side og instagram-profil og via artikel og annonce i Brønshøj Husum Avis. Desuden udsendes invitationer, bl.a. til foreningerne på EnergiVoldparken, samarbejdspartnere m.fl. Husum for alle, Tingbjerg Forum, Ny Start, Ressourcegården og Idrætsprojektet, som EnergiCenter Voldparken har et fast samarbejde med, vil desuden hjælpe med at sprede invitationen.

Arrangementet vil endvidere involvere husets foreninger og frivillige. 

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 28.000 kr.
Forventede udgifter: 48.000 kr.

Projektet rummer udgifter til koncert, annoncering og forplejning. 

Ansøger bidrager med arbejdstimer til projektledelse og klargøring af lokale samt indkøb af inventar. 

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget, der ønsker at støtte projektet i opstartsfasen og indstiller projektet til delvis støtte på 15.000 kr. ud fra en økonomisk prioritering.

Kulturudvalget har behandlet ansøgningen og mener, at udgiften til koncert er forholdsvis høj. Kulturudvalget indstiller projektet til delvis støtte på 14.000 kr. ud fra et ønske om større medfinansiering fra ansøgers side.

Forretningsudvalget har drøftet ansøgningen og indstiller til delvis støtte på 14.000 kr., da Forretningsudvalget gerne ser en højere grad af medfinansiering fra ansøger.

Økonomi

Pengene tages fra Bydelspuljen (Pulje A).

Beslutning

Lokaludvalget besluttede delvist at støtte ansøgning om 'Workshop og vinterkoncert i lokalerne til den nye kulturcafé på EnergiCenter Voldparken' med 14.000 kr. Der gives delvis støtte, da lokaludvalget gerne ser en højere grad af medfinansiering fra ansøger. 

 

Til top