Ansøgning om støtte til Film under åben himmel i Brønshøj
Indstilling og beslutning
1. at Lokaludvalget giver afslag på støtte til Film under åben himmel i Brønshøj.
Problemstilling
Ansøgt beløb: 14.000 kr.
Forventede udgifter: 34.305 kr.
Forventede indtægter:
Det Danske Filminstitut: 14.000 kr.
Andre fonde: 6.306 kr.
Det er gratis at se filmen og ansøger forventer 600 deltagere.
Manden med Kameraet er en ikke-kommerciel kulturforening som arbejder med skabe anderledes film og kultur oplevelser i København. Foreningen arrangerer lignende Open Air-filmvisninger rundt om i København i sommeren 2014.
Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller til afslag. Kulturudvalgets begrundelse er, der ikke er tale om et samarbejde med frivillige i området eller egenfinanciering, men et firma fra et andet område der søger om støtte til en filmforevisning. Udvalget mener heller ikke, at en filmforevisning i sig selv er netværksskabende. De netværksskabende elementer er i så fald ikke beskrevet tilstrækkeligt i ansøgningen.