Valg af 2. næstformand
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og beslutter, om lokaludvalget skal have en 2. næstformand.
I givet fald,
2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger en 2. næstformand.
Problemstilling
I henhold til "Regulativ for lokaludvalg i Københavns Kommune" kan lokaludvalget have en 1.
næstformand og en 2. næstformand til i nævnte rækkefølge at fungere ved formandens forfald.
Det fremgår af regulativet, at 2. næstformanden skal være bopælsregistreret i lokaludvalgets område.
Løsning
Lokaludvalget beslutter, om det skal have en 2. næstformand.
Valget af 2. næstformand ledes af den nyvalgte formand.
De medlemmer af Brønshøj-Husum Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten som 2.
næstformand, melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger herefter blandt sine medlemmer en 2. næstformand for
lokaludvalget, der er bopælsregistreret i bydelen.
2. næstformanden vælges ved simpelt flertalsvalg ved skriftlig afstemning. Der kan stemmes på
én kandidat.
Beslutning
Lokaludvalget besluttede at udskyde beslutningen om en 2. næstformand til næste lokaludvalgsmøde 24. maj.