Introduktion til lokaludvalgenes puljemidler
Indstilling
Formanden indstiller:
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager sekretariatets oplæg om lokaludvalgenes puljemidler til efterretning
Problemstilling
Som en del af kursusforløbet for de nyvalgte lokaludvalg afholder sekretariatet for Brønshøj-Husum Lokaludvalg en introduktion til, hvad man som lokaludvalgsmedlem skal vide, når man varetager kommunale midler.
Lokaludvalget oplyses om rammer og regler for brug af lokaludvalgets puljemidler - herunder hvad puljemidlerne kan bruges til, lokaludvalget som myndighed og lokaludvalgsmedlemmernes ansvar.
Oplægget supplerer den information, der findes i den digitale håndbog for lokaludvalgsmedlemmer: Digital håndbog | Lokaludvalg København (kk.dk)
Oplægget rummer også en introduktion til lokaludvalgets Bydelspulje og de gældende støttekriterier, som lokaludvalget bruger til at vurdere ansøgninger til Bydelspuljen. Støttekriterierne er vedlagt som bilag til dagsordenen.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager sekretariatets oplæg om lokaludvalgenes puljemidler til efterretning.