Mødedato: 28.01.2021, kl. 18:30
Mødested: Se mail

Oplæg om omdømmeundersøgelse af Tingbjerg og Husum Nord

Indstilling 

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum lokaludvalg tager resultatet af omdømmeanalysen af Tingbjerg og Husum Nord til efterretning.

Problemstilling

Undersøgelsen af Tingbjerg og Husum Nords omdømme, udsendt til borgerpanelet i august 2020, er færdig. Derfor har sekretariatet inviteret Line Falk Tranbjerg ved Tingbjerg-Husum Tryghedspartnerskab til at orientere lokaludvalget om resultaterne af undersøgelsen.

Baggrund

Tryghedspartnerskaberne i Københavns Kommune har som målsætning at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden i udsatte områder af København gennem tværgående, lokalt samarbejde. Hovedgrebet er et tæt og forpligtende samarbejde mellem partnerskabernes deltagere, som består af Københavns Kommunes syv forvaltninger, Københavns Politi, SSP samt de almene boligorganisationer i områderne. 

Tingbjerg-Husum Tryghedspartnerskab blev forlænget i Budget 2021.

Den nye Tryghedspartnerskabsaftale blev godkendt af ØU i december 2020 og kan læses her: 26886808-38722948-1.pdf (kk.dk).

Den nye tryghedsplan med konkrete aktiviteter i Tingbjerg og Husum Nord fra 2021-2024 kan læses her: 26886812-38722960-1.pdf (kk.dk)

Lokaludvalgssekretariatet er repræsenteret i den lokale arbejdsgruppe for Tryghedspartnerskabet i Tingbjerg og Husum Nord.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

 

Beslutning

Line Falk Tranberg og Tone Schnell Dibona ved Sikker By præsenterede omdømmeundersøgelsen for lokaludvalget.

1947 har deltaget i undersøgelsen, heraf 725 via lokaludvalgets Borgerpanel. Undersøgelsen har både fokus på, hvad beboere i Tingbjerg og Husum Nord oplever samt hvad københavnere, der ikke bor i Tingbjerg og Husum Nord, oplever. 

Undersøgelsen viser, at der er tendens til, at respondenter, der ikke bor i Tingbjerg eller Husum Nord svarer, at de har en oplevelse af, at områderne er præget af kriminalitet, mens respondenter, der bor i Tingbjerg eller Husum Nord svarer, at de har en oplevelse af, at områderne er præget af mindre kriminalitet. Resultaterne af undersøgelsen er ikke sammenholdt med fakta om udviklingen i kriminalitet. Sikker By oplyser, at den reelle kriminalitet er faldende - både i Tingbjerg og Husum Nord, såvel som på landsplan. 

Lokaludvalget vil drøfte omdømmeundersøgelsen, når de modtager den samlede undersøgelse fra Sikker By.

 

 

Til top