Mødedato: 28.01.2021, kl. 18:30
Mødested: Se mail

Brev til Teknik- og Miljøudvalget vedr. etablering af varslingssystem i U11

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum lokaludvalg tager brev til Teknik-Miljøudvalget vedr. etablering af varslingssystem i U11 til efterretning.

Problemstilling

Overløbsbygværket U11 er den største bidrager til udledning af kloakopblandet regnvand til Fæstningskanalen og Utterslev Mose. Teknik-og Miljøudvalget behandler på udvalgets møde d. 25. januar punktet ”forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose”. I den forbindelse skal udvalget tage stilling til en række løsningsforslag.

I brevet fra lokaludvalget, der er sendt den 20. januar 2021, opfordres medlemmer af TMU til at udvide rækken af løsningsforslag til også at omhandle etablering af et varslingssystem i U11, der kan registrere, hvor meget og hvor tit der udledes spildevand i Fæstningskanalen. Et forslag som Teknik- og Miljøforvaltningen selv har foreslået i bilag 3 på TMUs dagsorden.

Løsning

Lokaludvalget tager brevet til efterretning.

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Lokaludvalget ønsker at henvende sig til Teknik og Miljøudvalget igen for at præcisere, at det er væsentligt, at der etableres et varslingsanlæg, der kan advare omkring forhøjet koncentration af spildevand, herunder colibakterier. Miljøudvalget udarbejder denne henvendelse med præcisering.

Sekretariatet udsender TMUs behandling af sagen til hele lokaludvalget.

Til top