Mødedato: 28.01.2016, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 67, 2700 Brønshøj

Orientering om besparelser på lokaludvalg

Se alle bilag

Lokaludvalget orienteres om sekretariatsbudgetter for lokaludvalgene fremover.

Indstilling

Formanden indstiller

1. at Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

I kommunens budgetforhandlinger bliver der hvert år fremlagt en række effektiviseringsforslag. Effektiviseringerne bruges til at omplacere midler til nye tiltag og projekter.

I forbindelse med budget 2016 besluttede Borgerrepræsentationen at der skulle findes effektviseringer i lokaludvalgene på i alt 1,3 millioner på administration/lønninger og 700.000 kr. på puljemidlerne.

Puljemidlerne – besparelse 700.000 kr.

Besparelserne på puljemidlerne er udmøntet på baggrund af de forskellige lokaludvalgs mindreforbrug de sidste 3 år. Brønshøj-Husum Lokaludvalg har generelt haft et meget lille mindreforbrug på puljemidlerne  - dvs. der er i 2016 et budget på 1.650.000 kr. mod 1.699.000 kr. i 2015.

Sekretariatsmidler – besparelse 1,3 millioner kr

På driften af lokaludvalgene skal effektiviseres/spares 1,3 millioner.

Efter drøftelser med lokaludvalgsformændene er der nu fundet en løsning, hvor størstedelen af besparelsen findes på sekretariatsbudgetterne. Ingen har ønsket en løsning, hvor der skulle afskediges medarbejdere eller centraliseres sekretariater. Der har tidligere været stor forskel på størrelsen af sekretariatsbudgetterne. De ensrettes nu, så alle får det samme grundbudget, dvs. 165.000 kr. for sekretariater der betjener ét lokaludvalg – mens grundbudgettet for sekretariater der betjener to lokaludvalg er på 215.000 kr. Den resterende del af besparelsen tages hjem på lønbudgettet.

For Brønshøj-Husum Lokaludvalg betyder det en besparelse på omkring 90.000 kr.

Besparelsen får konsekvenser for at udgifterne til møder, indkøb, personaleudgifter, annoncering og anden kommunikation. Besparelsen får også den konsekvens, at alle udgifter i forbindelse med puljeprojekter, skal indeholdes i projektbudgettet og finansieres af puljemidlerne (tidligere har sekretariatet kunnet finansiere lejlighedsvis merforbrug på puljeprojekterne).

Notat om besparelserne vedlægges i bilag.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Orienteringen vedrører budget 2016.

Videre proces

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top