Ansøgning om støtte til "En sommerdag på Bellahøj"
Indstilling
Formanden indstiller,
1. At Lokaludvalget bevilger kr. 40.000 til "En sommerdag på Bellahøj".
Problemstilling
Musikforeningen En sommerdag søger støtte til at afholde musikfestivalen "En sommerdag på Bellahøj". I ansøgningen er datoen sat til den 10. og 11. juni 2016. Dette er dog efter indsendelsen af ansøgningen ændret, da lokaludvalgets Kulturdag også ligger den 11. juni.
Festivalen vil være den fjerde udgave, som byder på koncert og litteraturoplæsning på Bellahøj Friluftsscene. Formålet er at skabe en begivenhed, hvor lokalområdets børn, unge og voksne kan få nogle kulturelle oplevelser sammen. Kodeordet for foreningen er fælleskab og kvalitet. Festivalen henvender sig primært til borgere i Brønshøj-Husum, Vanløse og Bispebjerg, sekundært til kulturinteresserede i resten af København. Foreningen forventer 800 deltagere, og der vil være en éntrepris på 60 kr.
Festivalen består i 2016 af koncerter med solister og orkestre på Friluftsscenen samt intimkoncerter i Bellahøj-husene - som udbygning af succes'en fra 2015.
Ansøgt beløb: 70.000 kr.
Forventede udgifter: 195.000 kr.
Forventede indtægter: 50.000 kr.
Anden søgt støtte: Vanløse og Bispebjerg Lokaludvalg samt Københavns Kommunes Musikudvalg og Statens Kunstfond søges om i alt 70.000 kr.
Der søges om støtte til udgifter til musikere, scene/scenetelt/øvrige telte, lyd og lys samt toiletter, strøm og KODA. Foreningen stiller selv med frivillige arbejdstimer. Foreningen samarbejder desuden med Degnemoseløberen, Livsbanen, Kulturstationen, KAB, Cirkus Panik og Bellahøj skole om PR, frivillige, udstyr mm.
Foreningen har fået støtte til et lignende projekt i 2014 og 2015.
Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, som indstiller, at ansøgningen støttes med kr. 40.000.
Forretningsudvalget støtter denne indstilling med følgende begrundelsen: Begrundelsen for ikke at give den fulde støtte er en økonomisk prioritering af puljemidlerne, idet budgettet vurderes at være relativt højt i forhold til den foreliggende beskrivelse af program og indhold for dagen.
Løsning
At Lokaludvalget bevilger kr. 40.000 til "En sommerdag på Bellahøj". Begrundelsen for ikke at give den fulde støtte er en økonomisk prioritering af puljemidlerne, idet budgettet vurderes at være relativt højt i forhold til den foreliggende beskrivelse af program og indhold for dagen.
Økonomi
Pengene tages af pulje A - Bydelspuljen.
Videre proces