Mødedato: 27.10.2022, kl. 18:30
Mødested: Fysiklokalet på 1. sal. EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65

Godkendelse af ændring af projekt 'Lys i Vintermørket'

Tidligere beslutninger

24. marts 2022: Lokaludvalget besluttede at støtte ansøgning om støtte til 'Lys i Vintermørket' med 45.000 kr. Læs mere her: Ansøgning om støtte til "Lys i vintermørket" | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender ændringer i projekt 'Lys i Vintermørket'.

Problemstilling

På baggrund af energikrisen og udmelding om at begrænse udvendigt lys på kommunale bygninger, har Kulturhuset Pilegården besluttet ikke at gennemføre projektet som planlagt og  sætter ikke lyskæder på Vandtårnet i år. Aftalen med Københavns Juleudsmykning er annulleret i år. Der er dog fortsat ønske om at skabe lys i mørket og derfor vil Kulturhuset Pilegården genaktivere lys-projektet højlys. Det kan ses her: Rune Brink — Højlys

Højlyset kan tændes start december og vil være en fast og blivende installation.

Løsning

Lokaludvalget godkender ændringen.

Økonomi

Budget:

Opsætning: 15.000 kr.
programmering: 5000 kr.

Hjemmeside: 2800 kr.

Ledninger og pærer: 5.000 kr.

Medarbejdertimer (kulturhus) 2.200 kr.

Samlede omkostninger: 30.000 kr.

Egenfinansiering: 10.000 kr.

Støtte fra Lokaludvalget: 20.000 kr.

 

Videre proces

Såfremt lokaludvalget godkender ændringen i projektet, meddeler sekretariatet dette til ansøger.

Beslutning

Kirsten Vibeke Møller forlod mødet under dette punkt pga. inhabilitet.

Lokaludvalget godkendte ændringen i projektet.

Til top