Mødedato: 27.10.2016, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Status på samarbejde med Socialforvaltningen om unge i foreningslivet

Se alle bilag

Indstilling

  1. Lokaludvalget tager orienteringen om 'Foreningsliv med mentor' til efterretning
  2. Lokaludvalget tilkendegiver sin interesse i at deltage i det beskrevne projekt

Problemstilling

Arbejdsgruppen SOF-Lokaludvalg foreslår et samarbejde omkring en foreningspraktikordning for lokale unge. I 2016-17 gennemføres forprojektet ”Foreningsliv med mentor ” (se bilag).

Samarbejdet går ud på via mentorer i foreningslivet at inkludere udsatte unge i bydelens foreninger.

Projektet finansieres af Socialforvaltningens Børne-familieenhed. Lokaludvalgets rolle er at være bindeleddet til foreningerne. Lokaludvalget vil dermed medvirke til at identificere relevante foreninger til forprojektet og være medafsender af en invitation til en såkaldt designworkshop.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning og giver en tilkendegivelse af, at Lokaludvalget vil deltage i forprojektet 2016-17 via medlemmerne i arbejdsgruppen.

Økonomi

Alle udgifter afholdes af Socialforvaltningen.

Videre proces

Det videre arbejde laves af Socialforvaltningen i samarbejde med arbejdsgruppen, hvor Lokaludvalget er repræsenteret. Konsulentfirmaet Creator er tilknyttet til forprojektet.

Ultimo 2016: invitationer til at være med i projektet sendes ud af Socialforvaltningen i samarbejder med Lokaludvalget

Primo 2017: Socialforvaltningen udformer mentorordningen i samarbejde med Lokaludvalget med input fra Designworkshop med foreninger.

Februar 2017: Kick-off-arrangement, hvor alle foreninger inviteres til at høre om projektet og melde sig til.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top