Proces for Lokaludvalgets arbejdsplan og budget 2016
Indstilling og beslutning
1. at Lokaludvalget tager procesplanen til efterretning
Problemstilling
Forretningsudvalget foreslår nu følgende proces:
- 27. august - 24. september: fagudvalgene drøfter ønsker og prioriteringer af projekter og indsatser. Medlemmer drøfter samme med baglandet.
- Forretningsudvalget koordinerer og sammenskriver i samarbejde med sekretariatet et første udkast en arbejdsplan på baggrund af indkomne bemærkninger fra fagudvalg og medlemmer
- Lokaludvalgsmødet 22. oktober: et udkast til arbejdsplan forelægges Lokaludvalget
- Evt. kommenteringsrunde i fagudvalgene i november/december samt indmelding af ønsker til budget
- Lokaludvalgsmødet 17. december: endelig godkendelse af arbejdsplan og budget 2016
Dertil kan det overvejes at planlægge strategisnak i efteråret, enten på et ordinært eller et ekstra møde.
Høring - Input fra fagudvalgene
Nedennævnte sendes i fagudvalgene til høring. Derudover opfordres de enkelte medlemmer til at drøfte spørgsmålene i deres ”bagland”, dvs. det område de repræsenterer i lokaludvalget.
1. Hvilke igangværende projekter ønsker vi at prioritere? (Fx Bellahøj Friluftsscene, Naturbyen, Utterslev Mose, Vandtårn, Ungeråd m.m.)
2. Hvilke årlige projekter ønsker vi at prioritere – også i relation til puljemidler? (Fx Kulturdag, Bydelspris, Jul i Vandtårnet, Brønshøj-Husum Walks, Høstfest, juletræer, bydelsguide, miljøarrangementer m.m.)
3. Hvordan kan vi fremme en politisk gennemførelse af Lokaludvalgets ønsker? (Fx overvejelser om kontakten med politikere og forvaltning, om yderligere inddragelse af borgerne samt om mulighederne for udvidet samarbejde med lokale foreninger eller grupperinger)
Høringssvar sendes inden 24. september til sekretariatet, som samler materialet.
Budget 2016
Parallelt med udarbejdelsen af arbejdsplanen, skal Lokaludvalget lave et budget for næste års puljemidler. Forretningsudvalget vil på mødet i oktober foreslå en budgetproces.
Løsning
Beslutning
Som borgerinddragelsen og prioriteringen af lokaludvalgets kræfter laves et postkort i stil med kortet brugt til projekt 'Tryghedsløft'. På postkortet kan borgere give deres besyv med om prioriteringen af lokaludvalgets indsatser og postkortet kan bruges, når Lokaludvalget er på gaden, og prøves af til Høstfest.