Mødedato: 27.05.2021, kl. 18:30
Mødested: Fysisk møde i lokale 204 på EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65

Ansøgning om støtte til "Julebazar i Brønshøj"

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg træffer beslutning om at støtte projektet "Julebazar i Brønshøj" med 13.975 kr. 

Problemstilling

Tid, sted og indhold

Kulturhuset Pilegården søger støtte til at afholde julemarked i Pilegården den 21. og 22. november 2021. Der vil være 35 voksne og børnestande med borgernes hjemmelavet kreativ julepynt og håndlavede julegaver. Desuden vil der være to gratis workshops for børn og deres forældre, skattejagt, musikalsk underholdning og salg af gløgg, æbleskiver og kakao fra Café Pilen.

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Målgruppen er alle borgere i bydelen. Det er gratis at deltage, men man skal betale standleje for at have en stand.  Ansøger forventer 35 salgsstande og 400 deltagere.

Julebazaren arrangeres i samarbejde med kulturhusets frivillige og det lokale kor Rockus og foreningen Visens Venner Brønshøj.

Der gøres reklame for arrangementet via Brønshøj Husum Avis, Pilegårdens hjemmeside, Markedskalenderen, Facebook og flyers.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 13.975 kr.
Forventede udgifter: 20.100 kr.
Forventede indtægter: 6.125 kr.

Projektet rummer udgifter til workshops, familiekoncert, PR, skattejagt og pianist. Indtægterne stammer fra standeleje. Ansøger bidrager med medarbejdertimer og frivillig arbejdskraft. Desuden stiller ansøger selv lokaler til rådighed og finansierer en annonce i Brønshøj Husum Avis.

Tidligere tilsagn

Kulturhuset Pilegården fik i 2020 10.650 kr. i støtte fra Bydelspuljen til en julebazar. Arrangementet blev aflyst på grund af corona-situationen. 

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget. Begge fagudvalg indstiller til, at der gives støtte som ansøgt. Forretningsudvalget støtter denne indstilling.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A, Bydelspuljen.

Beslutning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg traf beslutning om at støtte projektet "Julebazar i Brønshøj" med 13.975 kr.

Til top