Mødedato: 27.05.2021, kl. 18:30
Mødested: Fysisk møde i lokale 204 på EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65

Projektbeskrivelse og bevilling - Ture i naturen 2021

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 8.000 kr. til 'ture i naturen' 2021.

 

Problemstilling

Miljøudvalget ønsker at igangsætte en række offentlige guidede ture, der kan være med til at belyse Lokaludvalgets engagement i og omkring bydelens grønne områder. Særligt ture med fokus på vandmiljøet vil blive prioriteret. Alle aktiviteter besluttes af Miljøudvalget. Indsatsen er kort beskrevet i Lokaludvalgets arbejdsplan for 2021. Turene er i skrivende stund ikke programsat, men vil blive gennemført i juni, august og september. Alle ture annonceres på sociale medier, hjemmeside og nyhedsbreve. 

 

Økonomi

Honorarer/ samt forplejning til mindst fire arrangementer ca. 6.000 kr.

Annoncering ca. 2.000 kr.

I alt 8.000 kr.

Pengene tages fra Pulje B: Borgerrettede projekter.

Projektet indgår i Brønshøj-Husum Lokaludvalgs Arbejdsplan og vedtagne budget for 2021.

 

Løsning

Forretningsudvalget har drøftet sagen og indstiller, at Lokaludvalget bevilger 8.000 kr. til ture i naturen 2021.


Videre proces

Miljøudvalget planlægger turene sammen med sekretariatet.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at bevilge 8.000 kr. til ture i naturen 2021.
Til top