Mødedato: 27.04.2023, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Høringssvar til Integrations- og Medborgerskabspolitik

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

30.03.23: Lokaludvalget besluttede, på lokaludvalgsmødet i marts,

- at fagudvalgene i april drøfter udkast til Københavns Kommunes Integrations- og Medborgerskabspolitik.

- at lokaludvalget ikke udsender en borgerpanelundersøgelse ud pga. den korte tidsfrist.

- at sekretariatet samler samler et høringssvar på baggrund af fagudvalgenes drøftelser og at forpersonerne godkender dette inden høringsfristen 24. april.

Læs mere her: Høring af udkast til Københavns Kommunes Integrations- og Medborgerskabspolitik | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager lokaludvalgets høringssvar til udkast til Integrations- og Medborgerskabspolitik til efterretning. Sekretariatet eftersender høringssvaret til lokaludvalget.

 

Problemstilling

Udkast til ny Integrations- og medborgerskabspolitik
 
Københavns Kommune har udarbejdet et udkast til en ny integrations- og medborgerskabspolitik for 2023-2026. Se bilag med høringsbrev og udkast til politik.

Udkastet er udarbejdet med inddragelse af københavnere, eksperter, praktikere og relevante organisationer, som har haft mulighed for at drøfte lokale udfordringer og komme med forslag til politikken. Nu er politikken i offentlig høring og alle mulighed for at bidrage med bemærkninger og forslag til ændringer.

Læs mere her: Høring: Udkast til integrations- og medborgerskabspolitik | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Integrationsområdet er tværgående og politikken er derfor centreret om udfordringer og visioner på følgende fokusområder: beskæftigelsesområdet, by- og boligområdet, kultur- og fritidsområdet, socialområdet, sundheds- og omsorgsområdet og børne- og ungdomsområdet. De 7 politiske udvalg har hver især beskrevet udfordringer og fokusområder på eget ressort, og det er de enkelte udvalg, som har ansvar for arbejdet på eget område.

Der var høringsfrist for Københavns lokaludvalg mandag d. 24. april.

 

Løsning

Sekretariatet har i marts/april annonceret høringen på Facebook med opfordring til, at lokale københavnere indsendte deres evt. input til høringen.

Sekretariatet har anmodet de tre boligsociale helhedsplaner i bydelen om input. Den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg/Utterslevhuse har sendt lokaludvalget deres høringssvar, der er udarbejdet i samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen og Tingbjerg Skole. Den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg/Utterslevhuse har fremsendt deres høringssvar til Beskætigelses- og Integrationsforvaltningen. Se bilag.

Fagudvalgene har drøftet høringen på deres møder i april. Social- og Sundhedsudvalget og Byudviklingsudvalget havde input til høringssvaret.

Forretningsudvalget har drøftet høringen og ønskede at bakke op om høringssvaret fra den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg/Utterslevhuse, Tingbjerg Skole og Steno Diabetes Center Copenhagen.

Sekretariatet har på denne baggrund samlet et udkast til høringssvar, som forpersonerne godkender. Sekretariatet indsender høringssvaret mandag d. 24. april - og eftersender til lokaludvalget.

 Lokaludvalget tager høringssvaret til efterretning.

 

 

 

Beslutning

Lokaludvalget tog høringssvar til udkast til Integrations- og Medborgerskabspolitik til efterretning. Se bilag.
Til top