Mødedato: 27.04.2023, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Bevilling: Guidede cykelture til Bydelspicnic 11. juni

Indstilling

Forpersonen indstiller:

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 5.000 kr. til guidede cykelturer i forbindelse med Bydelspicnic d. 11. juni.

 

Problemstilling

Søndag d. 11. juni afholdes der i forbindelse med arkitekturåret en bydelspicnic på Vestvolden. I den anledning er der planlagt guidede gå-ture med fokus på arkitektur.

I forbindelse med arkitekturåret er der blevet udarbejdet en flyer i serien "på2hjul" med cykelruter i Brønshøj-Husum og Bispebjerg, der sætter fokus på områdernes arkitektur. For at promovere flyeren og opfordre flere til at cykle i bydelen, er det muligt også at arrangere guidede cykelture.

 

Løsning

Byudviklingsudvalget foreslår, at der afsættes 5.000 kr. til guidede ture og at midlerne tages fra den økonomiske ramme på 20.000 kr., der blev afsat til at fremme cykling i lokaludvalgets  budgetkatalog for 2023. De 5.000 kr. bruges på guidede cykelture til Bydelspicnic'en.

Forretningsudvalget støtter forslaget.

 

Økonomi

De 5.000 kr. tages fra Pulje B: 'Egne projekter og københavnerinddragelse'.

 

Videre proces

Sekretariatet kommunikerer om de guidede cykelture og flyeren "på2hjul" i forbindelse med øvrig kommunikation om Bydelspicnic 11. juni.

Beslutning

Lokaludvalget bevilgede 5.000 kr. til guidede cykelture i forbindelse med Bydelspicnic d. 11. juni.

 

Til top