Mødedato: 27.02.2025, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65 i 'Fysiklokalet' på 1. sal

Bevilling: Kvinder i overgangsalderen

Indstilling

Forpersonen indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg afsætter en ramme på 13.000 kr. til afholdelse af et arrangement om "Kvinder i overgangsalderen"

Problemstilling

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har budgetteret med 15.000 kr., til et arrangement, der skulle sætte fokus på sundhed i forbindelse med kvinders overgangsalder. 

Arrangementet ligger i forlængelse af et arrangement, som Social- og Sundhedsudvalget holdt i 2023, med generelt fokus på det kvindelige hormonsystemet.

Arrangementet vil være 5. april på EnergiCenter Voldparken, Fysiklokalet.

Oplægsholder er jordmoder Noura Chehabi Bendali. 

Løsning

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at lokaludvalget bevilger en ramme på 13.000 til projektet.

Forretningsudvalget har drøftet og støtter projektet.

Økonomi

Budget

Oplægsholder 5.000 kr
Lokaleleje 1.500 kr
Forplejning 5.000 kr
Annoncering/print mv.    500 kr
Diverse 1.000 kr
Ialt 13.000 kr

Pengene tages fra pulje B: 'Egne projekter og københavnerinddragelse'. Projektet er en del af lokaludvalgets budget- og projektkatalog for 2025. Der er budgetteret i alt 15.000 kr. til projektet, men Social- og Sundhedsudvalget ønsker kun at udmønte 13.000 kr. 

 

Videre proces

Social- og Sundhedsudvalget planlægger arrangementet i samarbejde med sekretariatet. Lokaludvalget orienteres om dato, budget m.v.

Til top