Mødedato: 27.02.2025, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65 i 'Fysiklokalet' på 1. sal

Arbejdsgruppe til forberedelse af aktiviteter til Kommunalvalg

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe, der skal forberede og foreslå lokaludvalgets aktiviteter og/eller arrangementer i forbindelse med det kommunale og regionale valg.

Problemstilling

Det næste kommunale og regionale valg afholdes tirsdag den 18. november 2025. 

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har haft tradition for at arrangere og invitere alle interesserede til et valgmøde med paneldebat.

Tidligere valgarrangementer af Brønshøj-Husum Lokaludvalg

- Til Europaparlamentsvalget i 2024 bidrog Brønshøj-Husum Lokaludvalg med midler til annoncering af valg arrangement i Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus.

- Ved seneste Folketingsvalg i 2022 inviterede Brønshøj-Husum Lokaludvalg til paneldebat i aulaen på Bellahøj Skole i samarbejde med Vanløse Lokaludvalg.

- Ved seneste Kommunalvalg i 2021 inviterede Brønshøj-Husum Lokaludvalg til paneldebat i aulaen på Husum Skole.

 

Bemærkninger og opmærksomhedspunkter fra sekretariatet:

Samarbejde med Nørre Gymnasium

Sekretariatet bemærker, at Nørre Gymnasium meget gerne vil samarbejde med lokaludvalget om arrangementer og aktiviteter i forbindelse med valget og gerne vil stille lokaler på Nørre Gymnasium til rådighed for et valgmøde, ligesom at lokaludvalget kan overveje at inddrage elever fra samfundsfagsundervisningen i et arrangement eller planlægning heraf.

Tingbjerg Skole havde laveste stemmeprocent ved KV2021

Sekretariatet bemærker, at Tingbjerg Skole med en stemmeprocent på 33 havde laveste valgdeltagelse ved kommunal og regionsvalget i 2021.

Koordination af datoer med Vanløse Lokaludvalg

Sekretariatet opfordrer til koordination af datoer for arrangementer med Vanløse Lokaludvalg, da bydelene deler valgkreds.

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe, der skal drøfte og forberede et oplæg til lokaludvalget om aktiviteter/arrangementer som optakt til 18. november mhp. at lokaludvalget bevilger midler hertil.

Forretningsudvalget har drøftet sagen og foreslår, at Jens Kristian Jensen indgår i arbejdsgruppen, da det er oplagt at arbejde og eksperimentere med ungedeltagelse i forbindelse med Kommunalvalget.

Økonomi

I 2025 har lokaludvalget budgetteret med 20.000 kr. til aktiviteter eller et arrangement i forbindelse med Kommunalvalget. Lokaludvalget kan vælge at prioritere flere midler hertil, f.eks. har lokaludvalget budgetteret med 20.000 kr. til 'københavnerinddragelse og nye projekter'.

Videre proces

Arbejdsgruppen mødes og forbereder oplæg til lokaludvalget til en eller flere aktiviteter og arrangementer med forslag til dato, afholdelsessted, samarbejdsparter og budget.

Til top