Mødedato: 27.02.2025, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65 i 'Fysiklokalet' på 1. sal

Høring af forslag til politik for udsatte boligområder

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum godkender vedhæftede udkast til høringssvar til forslag til politik for udsatte boligområder.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet forslag til ny ’Politik for Udsatte Byområder 2025-2035’ der  i høring fra 5. februar – 5. marts 2025

Baggrund
Københavns Kommune er siden 2017 nået langt med den nuværende Politik for Udsatte Byområder. Den nuværende Politik for Udsatte Byområder udløber i 2025. Der er forsat store forskelle, hvor flere borgere i de udsatte byområder har udfordringer i hverdagen sammenlignet med den øvrige by. Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger udarbejdet et forslag til en ny politik for perioden 2025 til 2035. Politikken bygger videre på erfaringer fra den nuværende politik, hvor der lægges vægt på en bystrategisk og helhedsorienteret tilgang til at løse udfordringerne.

Se høringen her: Høringsportalen | Forslag til Politik for Udsatte Byområder

Der er høringsfrist d. 5. marts.

Sekretariatet har gjort opmærksom på høringen på Sociale Medier via lokaludvalgets Facebookside.

Løsning

Lokaludvalget behandler udkastet til høringssvar.

Byudviklingsudvalget nåede ikke at behandle høringen fyldestgørende, da de modtog høringen dagen før mødet i udvalget. Udvalget besluttede at lade det være op til Social- og Sundhedsudvalget svare på høringen.

Social- og Sundhedsudvalget har udarbejdet et udkast til høringssvar. Som supplement til Social- og Sundhedsudvalgets udkast til høringssvar har medlem af Byudviklingsudvalget stillet forslag om, at det tilføjes, at der er behov for gratis tilbud som kulturhuse og biblioteker i udsatte boligområder. Dertil at det tilføjes, at det er vigtigt, at der bygges mange flere almene boliger. 

Forretningsudvalget har drøftet Social- og Sundhedsudvalgets høringsvar og foreslår følgende tilføjelser:

- Et indledende afsnit om, at høringsfristen er for kort til at kunne inddrage borgere og aktører samt til at alle udvalg kan drøfte høringen.

- At forslag om gratis tilbud, herunder biblioteker og kulturhuse tilføjes.

- At forslag om almene boliger ikke indgår, men at det i stedet formuleres, at der er brug for blandede boformer fra starten i byudviklingsområder.

Sekretariatet har tilføjet Forretningsudvalgets input i udkast til høringssvar.

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret inden fristen. 

Forslaget til ny politik for udsatte byområder forventes at blive forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse medio 2025.

 

Til top