Lokaludvalgets ønsker til budgetforhandlinger om overførselssagen 2022-23
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum lokaludvalg drøfter og beslutter deres ønsker i forbindelse med forestående forhandlinger omkring Overførelsessagen og sender henvendelse til Borgerrepræsentationen herom.
Problemstilling
I marts 2022 foregår forhandlinger om overførselssagen; fordeling af de midler, Borgerrepræsentationen afsatte i budget 2021, men som ikke er blevet brugt.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg kan vælge at sende ønsker til Borgerrepræsentationens politikerne om, hvilke projekter i bydelen, lokaludvalget og borgerne i bydelen ønsker, skal prioriteres i forhandlingerne.
Løsning
Forretningsudvalget har drøftet ønsker til Overførselssagen og foreslår, at lokaludvalget indsender ønsker til Borgerrepræsentationen om:
- Planlægningsbevilling til idrætspark i Tingbjerg.
- Cykel- og gangsti over Vestvolden.
- Oprensning af Fæstningskanalen og fokus på vandmiljøet i Utterslev Mose.
- Boardwalk i Kirkemosen.
- Teltoverdækning til Bellahøj Friluftsscene.
- Et eller flere toiletter til Bellahøj Friluftsscene.
- Terrasse til det nye kulturhus i Brønshøj Gamle Skole.
Se bilag for udkast til henvendelse.
Videre proces
Sekretariatet fremsender lokaludvalgets ønsker til budgetforhandlinger om overførselssagen til Borgerrepræsentationens Sekretariat.
Beslutning
Lokaludvalget besluttede, at ønskerne fremsendes til Borgerrepræsentationen i 'ikke-prioriteret' rækkefølge - og at dette angives af henvendelsen herom.