Bevilling: Trafikcafé 2023
Tidligere beslutninger
15. december 22: Lokaludvalget afsatte 20.000 kr. til 'cykelforbindelser'. Se projektkataloget her: Projektkatalog 2023
Der er brugt 5.000 kr. af denne ramme til guidede cykelture ifm. bydelspicnicen i juni.
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter at bevilge en økonomisk ramme på 5.000 kr. til afholdelse af en trafikcafé i november 2023.
Problemstilling
Lokaludvalget har i projektkataloget for 2023 besluttet at arbejde med at fremme cykling i bydelen. I den forbindelse ønsker Byudviklingsudvalget at arrangere en trafikcafé i Pilegården i november 2023.
Formålet er at få ældre i bydelen til at cykle ved at sætte fokus på bl.a. sikkerhed. Der vil være oplæg ved repræsentant fra Cykelfællesskabet i Pilegården og en idrætskonsulent fra DGI.
Løsning
Der afsættes en ramme på 5.000 kr. til arrangementet, der dækker forplejning og evt. lokaleleje.
Økonomi
Der afsættes 5.000 kr. til arrangementet. Midlerne tages fra pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse.
Videre proces
Byudviklingsudvalget arrangerer trafikcaféen i samarbejde med sekretariatet.