Mødedato: 26.10.2023, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, i salen

Orientering om puljen - oversigt over økonomi og ansøgninger

Denne puljestatus giver en opdatering på indkomne rapporter, nye ansøgninger og på puljeøkonomien.

Tidligere beslutninger

15.12.22: Lokaludvalget vedtog projektkatalog for 2023, herunder budget til 'Egne projekter og københavnerinddragelse':  284853fd-6005-4e7d-816d-3dde82a0da69-bilag-3.pdf (kk.dk)

21.09.23: På lokaludvalgsmødet d. 21/9 orienterede forretningsudvalget om, at lokaludvalget på møde d. 26/10 kan tage beslutning om at flytte restmidler. Så kan midlerne uddeles til de sidste ansøgninger til Bydelspuljen i 2023.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter at flytte 80.000 kr. i mindre forbrug fra Pulje B (lokaludvalgets egne projekter og københavnerinddragelse) til Pulje A (Bydelspuljen).

 

Problemstilling

Såfremt lokaludvalget beslutter at flytte 80.000 kr. i mindre forbrug fra Pulje B 'Egne projekter og københavnerinddragelse' til Pulje A 'Bydelspuljen', har lokaludvalget i alt 118.901 kr. til uddeling til ansøgninger til Bydelspuljen.

 

Ansøgninger til Bydelspuljen (Pulje A):

Der er til ansøgningsfristen d. 18. september indkommet 8 ansøgninger til Bydelspuljen:

Ansøger

Projektnavn

Fagudvalg

Ansøgt beløb

Fagudvalg indstiller

FU indstiller

Husumparkens bemandede legeplads

Vi hejser flaget for fællesskabet i byrummet

BUFI

16.398 kr.

0 kr.

0 kr.

Music House Brønshøj

Netværksskabende koncertrække i Kulturhuset Pilegården (2. halvår)

KU

18.000 kr.

18.000 kr.

18.000 kr.

VORES HOOD

VORES BELLAHOOD

BUFI/KU

20.000 kr.

20.000/0 kr.

0 kr.

Vilstrup Optik

EVENTRÆKKE: “Brønshøj & Briller” samt “Bøger & Briller”

BUU/KU

25.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Frederikke Hooge Steen Berg

Multiphonic Selves

KU

15.000 kr.

15.000 kr.

15.000 kr.

Anders Jacobsen

Plejehjemskoncert på tværs af generationer

BUFI/SOSU

21.000 kr.

21.000 kr.

21.000 kr.

The Commedia School

The Commedia School lander i bydelen (ny ansøgning)

KU/BUFI

10.000 kr.

10.000 kr.

10.000 kr.

Mohammed Deria

MartialSkillz - Brønshøj & Husum

BUFI

21.200 kr.

0 kr.

0 kr.

I alt

 

 

146.598 kr.

84.000 kr.

64.000 kr.

 

Interne indstillinger (Pulje B):

Der er to interne indstillinger til Pulje B: 'Egne projekter og københavnerinddragelse':

Indstillinger til Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse

Fagudvalg

Beløb

Trafikcafé

Byudviklingsudvalget

 5.000

Brønshøj Kulturakse

 Kulturudvalget

10.000

I alt

 

15.000

 

Bevillinger Kvikpuljen

Escape Room: En gruppe pædagogstuderende har fået støtte til at bygge et escaperoom sammen med en gruppe børn fra Ungeværket og klubben i Tingbjerg. Projektet bliver til i samarbejde med Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, som lægger lokaler til og hjælper med markedsføring af et offentligt event den 26. oktober, hvor børn og unge kan komme og prøve escaperoom'et. Projektet har fået bevilget 3.928 kr. fra Kvikpuljen.   

Afrapporteringer Kvikpuljen

Grillfest i pigefællesskabet: En gruppe piger fra Husum for Alles pigefællesskab arrangerede en åben grillfest for unge den 9. september. Til festen var der grillmad, bingo med præmier og byg-selv-isdessert. Der deltog 14 unge. Projektet har fået udbetalt 3198,65 kr.  

SkillzKickoff: Fodbold på storskærm i Tingbjerg: Said Wasame og Zakaria Abdifatha Aden Farah har sammen med foreningen Skillz arrangeret storskærmsvisning af Premier League-kampen mellem Arsenal og Tottenham den 24. september. I kampens pause havde arrangørerne lavet en Kahoot-quiz om fodbold. Målgruppen var børn og unge og der deltog ca. 100 personer. Projektet har fået udbetalt 2.480,65 fra Kvikpuljen.  

 

Afrapporteringer Bydelspuljen

Siden sidste møde har sekretariatet modtaget følgende afrapporteringer:

Madkurser til kvinder ifm. fællesspisning i Cafe Mors Varme Hænder: Cafe Mors Varme Hænder i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus har fået støtte til fire madkurser for deres ansatte og frivillige. Kurserne er afholdt i Cafe Mors Varme Hænder i perioden marts til juni 2023. Ved kurserne har kokken Umut Sakarya undervist. Ansøger havde oprindeligt håbet på 35 deltagere, men det viste sig at være for optimistisk, da der ikke var taget højde for løbende frafald og sygdom m.v. I alt 13 frivillige kvinder har fået glæde af madkurserne. Projektet har fået udbetalt 8.000 kr. 

BATIDAS GADETEATERFESTIVAL: Teatergruppen Batida har fået støtte til at afholde gadeteaterfestival på Brønshøj Torv og foran Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus. Forestillingerne var en blanding af danske og internationale gadeteaterforestillinger Der var også forestillinger i Bispebjerg. Festivalen blev ramt af regnvejr. Den 7. og 8. august blev i alt fem forestillinger spillet indendøre i salen i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus. Den 9. august regnede det også, og her udlånte Brønshøj Kirke deres sognehus for de tre forestillinger, der spillede den dag. Den 10. august spillede to forestillinger som planlagt på Brønshøj Torv. Samlet fordelt på 10 forestillinger deltog 650 personer. Ansøger havde håbet på i alt 1000 deltagere, men grundet vejret er ansøger tilfreds med fremmødet. Projektet har fået udbetalt 25.000 kr. Søren Krøigaard var udpeget af lokaludvalget til at følge projektet. 

Marionet Teatret til Tingbjerg: Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus har fået støtte til at Marionet Teateret kan spille 10 forestillinger på pladsen foran kulturhuset i perioden 15.-19. august 2023. Forestillingen er skabt i samarbejde med billedkunstneren Tal R. I forbindelse med forestillingerne blev der afholdt kreative værksteder i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Publikum var elever fra 3 forskellige skoler i bydelen, daginstitutioner fra både Brønshøj, Husum og Tingbjerg og desuden private familier alle steder fra i København. Der var 897 tilskuere til teaterforestillinger og 435 deltagere til kreative værksteder med SMK. Projektet har fået udbetalt 24.943,70 kr. Søren Krøigaard, Søren Cloos og Jens Kristian Jensen var udpeget af lokaludvalget til at følge projektet. 

Tingbjerg Challenge 2023: Tingbjerg Fædreklub og Copenhagen Cricket Club fik støtte til at afholde den årligt tilbagevendende bydelsfest Tingbjerg Challenge ved Tingbjerg Idrætspark den 26. august. Til arrangementet stod professionelle aktører og nye og gamle lokale foreninger for en masse aktiviteter. Desuden var der forlystelser og mad, drikke og snacks var mange forskellige madkulturer. Der var ca. 1.500 deltagere, hvilket var flere end forventet. Projektet har fået udbetalt 29.548 kr. i støtte. Pernille Høholt og Chris Andersen var udpeget af lokaludvalget til at følge projektet. 

En sommerdag på Bellahøj, 2023: Den lokale forening Musikforeningen En sommerdag har fået støtte til at afholde musikfestivalen "En sommerdag på Bellahøj" den 17.-19. august 2023. Festivalen havde besøg af 14 bands/solister, tre digtere og seks dj’s og var velbesøgt på samme niveau som i 2021 og 2022. Der var 1939 betalende tilskuere. Med gæster, frivillige, musikere oveni, er det samlede deltagerantal mellem 2200-2300 mennesker. Festivalens kernepublikum er mellem 30 og 50 år, som tidligere år, men i år har der været en stor stigning i antallet af solgte ungdoms- og børnebilletter. Festivalen modtog en støjklage i år. Københavns Kommune var ude at måle under en koncert lørdag d. 19. august kl. 22 og fandt lydniveauet i orden. Ansøger giver udtryk for, at festivalen har nået sit maksimum i forhold til tilskuerkapacitet med de nuværende faciliteter. Og selv med det nuværende deltagerantal savnes der flere og bedre toiletter samt adgang til vand og omklædningsfaciliteter. Projektet har fået udbetalt 80.000 kr. Kirsten Møller og Lis Søkvist var udpeget af lokaludvalget til at følge projektet. 

Mosetræf 2023: Den lokale forening Utterslev Moses Venner fik støtte til at afholde Mosetræf på en række forskellige lokationer i Utterslev Mose den 10. september 2023. Til Mosetræffet var der naturformidlende og kulturelle aktiviteter for alle aldersgrupper arrangeret af omkring 100 frivillige og professionelle aktører. Lokaludvalget deltog med et vandevent med politikerdebat og uddeling af Bydelsprisen. Ansøger skønner, at der deltog mellem 800 og 1.000 personer. Projektet har fået udbetalt 35.000 kr. Elsebeth Thorlak var udpeget af lokaludvalget til at følge projektet. 

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Der er mindre forbrug i Pulje B: 'Egne projekter og københavnerinddragelse' ved følgende projekter:

  • Ambassadørprojekt (Bydelsplan): Lokaludvalget har bevilget 5.000 kr. til møder med lokale ambassadører i 2023. Der forventes udgifter på i alt 2.000 kr. til forplejning til møderne. De 3.000 kr. i mindre forbrug fremgår under 'rest til disposition' i Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse.
  • Bydelspicnic (LU): Lokaludvalget har bevilget i alt 40.000 til bydelspicnic d. 11. juni. Da projektet var et samarbejde imellem flere aktører: Brønshøj-Husum Lokaludvalg, EnergiCenter Voldparken, Tingbjerg Kulturhus og de boligsociale helhedsplaner med tilskud fra Teknik- og Miljøforvaltningens indsats i forbindelse med arkitekturåret, har lokaludvalget kun haft udgifter for 20.321 kr. De 19.379 i mindre forbrug fremgår under 'rest til disposition' i Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse.
  • Arrangement og koncert i forbindelse med lystænding Brønshøj Vandtårn (KU): Lokaludvalget har budgetteret med i alt 45.000 til projektet, men har bevilget 40.000 kr. hertil. De 5.000 kr. i mindre forbrug fremgår under 'rest til disposition' i Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse.
  • Kunst i Det Offentlige Rum (KU): 
    Lokaludvalget har bevilget 20.000 kr. til 'kunst i det offentlige rum' i 2023.
    Arbejdsgruppen for 'kunst i det offentlige rum' har sendt en ansøgning om støtte til Statens Kunstfond til en konsulent til udarbejdelse af en kunststrategi. Der forventes at blive brugt 10.000kr på projektet i 2023, og de resterende 10.000  fremgår derfor under 'rest til disposition, i Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse. Arbejdsgruppen for kunst i det offentlige rum ønsker at bruge 10.000 kr. i 2024 og henstiller derfor til, at lokaludvalget afsætter midler hertil i lokaludvalgets budget for 2024.
  • Unge på kanten (SOSU): Lokaludvalget har budgetteret med i alt 20.000 kr. til to møder om 'unge på kanten' i 2023. Social- og Sundhedsudvalget har afholdt et arrangement i 2023 om menstruationscyklus. Social- og Sundhedsudvalget planlægger ikke at holde et andet arrangement og har derfor mindre forbrug på 8.000 kr. Midlerne fremgår under 'rest til disposition, i Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse.
  • Sundhedsnetværksmøder (SOSU): Lokaludvalget har budgetteret og bevilget 20.000 kr. til to sundhedsnetværksmøder i 2023. Social- og Sundhedsudvalget har afholdt et sundhedsnetværksmøde og planlægger ikke at afholde et andet arrangement og har derfor et mindre forbrug på 7.833 kr. Midlerne fremgår under 'rest til disposition, i Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse.
  • Cykelforbindelser (BUU): Lokaludvalget har budgetteret med 20.000 kr. 'cykelforbindelser'. Heraf er 5.000 kr. bevilget til guidede cykelture i forbindelse med bydelspicnic. Dertil vil Byudviklingsudvalget bruge 5.000 kr. på en cykelcafé. Mindre forbruget på 10.000 kr. fremgår under 'rest til disposition, i Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse.
  • Klimahaveprojekt (MU): Lokaludvalget har budgetteret med 15.000 kr. til klimahaveprojekt. Miljøudvalget bruger ikke midlerne i 2023. Mindre forbruget på 15.000 kr. fremgår under 'rest til disposition, i Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse.
  • Bydelens grønne områder (MU): Lokaludvalget har budgetteret med 6.000 kr. til 'bydelens grønne områder'. Miljøudvalget planlægger en tur og har fået bevilget 2.250 kr. hertil. Miljøudvalget bruger ikke de resterende midler, som fremgår under 'rest til disposition, i Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse.

 

Resterende midler til evt. københavner dialog 2023

Lokaludvalget har i alt 10.000 kr. tilbage i egne budgetterede projekter i Pulje B, som kan udmøntes i 2023 til københavnerinddragelse eller københavner dialog om byudvikling. Sekretariatet foreslår, at lokaludvalget fastholder disse midler til senere udmøntning eller anvendelse i 2023, såfremt der bliver brug for kommunikation, et borgermøde eller andet om en sag i bydelen.

 

Forretningsudvalgets drøftelser

Forretningsudvalget har drøftet mindre forbruget og foreslår, at 90.000 kr. flyttes til Pulje A: Bydelspuljen og dermed kan uddeles til ansøgninger til Bydelspuljen.

 

Økonomi

Der er af Borgerrepræsentationen i bevilget 1.609.200 kr. til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i puljemidler i 2023.

Puljemidlerne kan anvendes til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgenes bydelsplaner. Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra københavnere og foreningslivet. Lokaludvalgene kan også indgå i samarbejdsprojekter med andre aktører, f.eks. andre lokaludvalg om aktiviteter i og udenfor bydelen. Endelig kan lokaludvalgene afsætte puljemidler til egne projekter, dog således at puljemidlerne kommer københavnerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens københavnere.

Lokaludvalget besluttede den 15. december 2022 følgende tredeling af puljen:

A. Bydelspuljen: 910.000 kr.

Lokaludvalget har afsat 910.000 kr. i en pulje til netværksskabende aktiviteter ansøgt fra eksterne.

Heraf øremærkes:

- 50.000 kr. en 'kvikpulje' målrettet børn og unge (løbende ansøgning og uddeling af Kvikpuljeudvalg)

- 80.000 kr. til ansøgninger til julelys og juletræer (ansøgningsfrist 8. maj 23)

- 80.000 kr. til ansøgninger til aktiviteter i forbindelse med Kulturnat (ansøgningsfrist 8. maj 23)

B. Egne projekter og københavnerinddragelse: 587.900 kr.

Lokaludvalget har i 2023 budgetteret med 587.900 kr. til egne projekter og københavnerinddragelse. 

C. Kommunikation: 109.400 kr.

Lokaludvalget har i 2023 afsat 109.400 kr. i en intern pulje til kommunikation.

 

Lokaludvalget har i 2023 to gange flyttet mindre forbrug fra pulje B til pulje A for at imødekomme ansøgninger til Bydelspuljen.

 

Årets samlede budget

1.609.200

 

 

 

Budget

Disponeret

Rest

Ansøgninger til Bydelspuljen inkl. Kulturnat, julelys og juletræer (Pulje A)

936.900

900.654

36.246

Kvikpuljen (Pulje A)

50.000

17.276

32.724

Egne projekter (Pulje B) og Kommunikation (Pulje C)

622.300

529.645

82.655

Saldo/Rest

0

 

 

 

 

 

 

Tilbage af årets budget til disposition eks. Kvikpulje

118.901

 

 

Tilbage af året budget inkl. Kvikpulje

                              151.625

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

ad 1) Brønshøj-Husum Lokaludvalg tog orienteringen til efterretning.

ad 2) Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede at flytte 80.000 kr. i mindre forbrug fra Pulje B (lokaludvalgets egne projekter og københavnerinddragelse) til Pulje A (Bydelspuljen).

Til top