Mødedato: 26.10.2023, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, i salen

B-sag: Ansøgning om støtte til "Multiphonic Selves"

Indstilling

Forpersonen indstiller:

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 15.000 kr. til projektet "Multiphonic Selves".

Problemstilling

Tid, sted og indhold

En lokal borger søger støtte til projektet “Multiphonic Selves - Et menneske kan skjule et andet”, som er en fysisk, stemme- og lydbaseret performance, som vises i Brønshøj Vandtårn den 8.-10. december 2023. Performancen vises fem gange.

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Målgruppen er unge fra 15 år og voksne. Der tages 75 kr. i entré og der er plads til 30 publikummer pr. forestilling. Markedsføring af performancen vil ske via Brønshøj Vandtårns online kanaler og platforme, samt ansøgers egne sociale medier. Derudover henvender ansøger sig lokalt til foreninger og presse i Brønshøj og omegn, for at nå ud til de lokale borgere.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 15.000 kr.
Forventede udgifter: 93.600 kr.
Forventede indtægter: 75.000 kr.
Forventet egenfinansiering: 3.600 kr.

Projektet har udgifter til honorarer til skuespillere, scenograf og lysdesigner. Desuden er der udgifter til scenografi, lyd og lys, kostumer, fotograf, PR, lokaleleje, forplejning, transport m.m. Dele af honoraret går til ansøger selv, da hun medvirker i forestillingen. Indtægter stammer fra billetsalg samt fondssøgning. 

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller projektet til at modtage støtte under forudsætning af, at de andre fonde giver tilsagn.

Forretningsudvalget bakker op om Kulturudvalgets indstilling og indstiller projektet til at modtage støtte under forudsætning af, at de andre fonde giver tilsagn.

Økonomi

Pengene tages fra pulje A: Bydelspuljen.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top