Bystævneparken - orientering om ny helhedsplan
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
I budgetaftalen for 2018 er der afset midler til en ny helhedsplan for Bystævneparken.Lokaludvalget får besøg af Esben Paludan, som vil fortælle om den proces og de beslutninger, der ligger i arbejdet med en ny helhedsplan, herunder flytning af Botilbud for Sindslidende og Center for Specialundervisning for Voksne samt etablering af to skolespor.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter med forvaltningen, hvordan Lokaludvalget kan inddrages i arbejdet med helhedsplanen.
Videre proces
Helhedsplanen skal være færdig inden forhandlingerne om budget 2019, da politikerne her skal tage stilling til anlægsmidler til omlokaliseringer.
Beslutning
Esben Haarder Paludan fra Økonomiforvaltningen orienterede om processen for helhedsplan for Bystævneparken.
Som led i drøftelsen af, hvordan og hvornår Lokaludvalget inddrages i processen, besluttede Lokaludvalget at skrive en henvendelse til overborgmesteren med et ønske om tidlig inddragelse og et forslag om et fælles seminar med politikere, forvaltninger, rådgivere og lokaludvalg.