Mødedato: 26.09.2024, kl. 18:30
Mødested: Salen i Kulturhuset BRØK på Brønshøj Torv

B-sag: Ansøgning om støtte til projektet "FJOLLEDE FUGLE - dans- og kunstværksted for børn fra 3-6 år"

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 15.000 kr. til projektet "FJOLLEDE FUGLE - dans- og kunstværksted for børn fra 3-6 år".

 

Problemstilling

Tid, sted og indhold

NUBIM kunstkollektiv (ikke hjemhørende i bydelen) søger støtte til at afholde fem kreative workshops for børn i alderen 3-6 år med fokus på dans, kunst, fugle og naturformidling. De fem workshops afholdes på Husumparkens bemandede legeplads og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus i på endnu ikke fastsatte datoer i perioden 6. oktober til 1. december. Nogle workshops afholdes i skolernes efterårsferie og nogen afholdes på lørdage. Datoerne fastsættes i samarbejde med legepladsen og kulturhuset.

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Aktiviteten er gratis og henvender sig til børn i alderen 3-6 år og deres forældre og pædagoger. Ansøger forventer 20 deltagere pr. workshop i alt ca. 100 deltagere.

Der gøres reklame for aktiviteterne via ansøgers profiler på sociale medier, plakater, brugbyen.kk.dk og invitationer til skoler, børnehaver og lokale grupper. 

Ansøger samarbejder med Husumparkens bemandede legeplads og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, der stiller lokaler gratis til rådighed og hjælper med PR. Desuden bidrager foreningen Utterslev Moses Venner med biologisk information og faglig støtte.

Budgetoversigt

Ansøgt beløb: 15.000 kr.
Forventede udgifter: 18.000 kr.
Forventede indtægter: 2.000 kr.
Egenfinansiering: 1.000 kr.

Projektet rummer udgifter til honorar til ansøger selv for forberedelse og afholdelse af workshops, materialer, dokumentation, PR, forplejning og transport. Indtægter stammer fra sponsorater og medfinansiering fra Husumparkens bemandede legeplads. 

Ansøger bidrager med frivillige arbejdstimer til konceptudvikling, dokumentation og PR m.v. 

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet har opfordret ansøger til at sende uddybende information om samarbejdet med de lokale aktører. Ansøger har sendt en bekræftelse på samarbejdet fra en medarbejder på legepladsen. Desuden har sekretariatet modtaget en mail fra en medarbejder i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, der beskriver dialogen om samarbejdet. Se bilag til ansøgningen.

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget, der foreslår lokaludvalget at bevilge projektet støtte som ansøgt. Forretningsudvalget har drøftet ansøgningen og bakker op om Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalgets forslag.

Projektet indstilles således til at modtage 15.000 kr. i støtte.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A: Bydelspuljen. Støtten gives som en underskudsgaranti.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top