Mødedato: 26.01.2023, kl. 18:30
Mødested: Nørre Gymnasium, Mørkhøjvej 78, 2700 Brønshøj. Lokaludvalgsmødet holdes på lærerværelset.

Bevilling: Oversættelse af flyer med cykelruter i Brønshøj-Husum fra dansk til engelsk

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilliger 10.000 kr til oversættelse af publikationen "På 2 Hjul" fra dansk til engelsk.

Problemstilling

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har for 2023 budgetteret med 20.000 kr. til sætte fokus på bydelens cykelruter ved at lave informationsmaterialer. 

Der findes i dag kort med cykelruter i forskellige dele af København. Man kan få dem som flyers forskellige steder, og downloade dem her:

https://www.visitcopenhagen.dk/koebenhavn/aktiviteter/oplev-koebenhavn-paa-cykel - de findes både på dansk og engelsk.

Bispebjerg Lokaludvalg har i samarbejde med Copenhagen Visitor Service under Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet forslag til kort over cykelruter i Bispebjerg, og i den forbindelse også lavet forslag til en rute gennem Brønshøj-Husum.

Sekretariatet står for at bidrage med tekst til kortet, men har ikke kompetencer til at oversætte det til engelsk, hvis det ønskes.

Løsning

Lokaludvalget bevilliger 10.000 kr. fra rammen til information om cykelforbindelser til oversættelse af flyer med ruter fra dansk til engelsk.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse. Lokaludvalget har budgetteret med 20.000 kr. hertil i budget for 2023.

Videre proces

Byudviklingsudvalget vælger på deres næste møde, hvilke konkrete nedslagspunker, der skal med på kortet. Sekretariatet udarbejder information om stederne, får dem oversat og sendt til tryk.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede, at sagen endnu ikke har været behandlet i Byudviklingsudvalget.

Elsebeth Thorlak stillede ændringsforslag om at udsætte beslutningen om at bevilge midler til oversættelse af publikationen til Byudviklingsudvalget har behandlet sagen på førstkommende møde i februar. Endvidere at Forretningsudvalget får mandat til at bevilge midler til at oversætte publikationen, såfremt Byudviklingsudvalget ønsker dette.

Lokaludvalget vedtog ændringsforslaget.

Til top