Mødedato: 26.01.2017, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Statusorientering om Lokaludvalgets egne projekter

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

Formænd og medlemmer af fagudvalg og arbejdsgrupper kan på mødet orientere om projekter og sager.

Social- og Sundhedsudvalget er påbegyndt planlægningen af årets Brønshøj-Husum Walks, som finder sted den 19. maj.

Utterslev Mose Konference: Miljøudvalget og særligt sekretariatets miljømedarbejder er involveret i at planlægge en konference i relation til Teknik- og Miljøforvaltningens helhedsplan for Utterslev Mose. Konferencen "På vej mod en bedre Utterslev Mose?" finder sted onsdag d. 1. marts kl. 16.30-20.00 på Energicenter Voldparken. På programmet er: fernisering af natur- og borgerprojekter fra Utterslev Mose, oplæg om Naturskolens pilotprojekt, underholdning ved Martin Keller, seks tematiske workshops samt politikerdebat. Der er meget snart en detaljeret invitation klar til udsendelse. Tilmelding senest d. 24. februar til forvaltningen på: gn2q@tmf.kk.dk.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top