Mødedato: 25.11.2021, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, lokale 204 (2. sal)

Bevilling 2021: Tryk af plancher til udstilling i Mosehuset

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og tager beslutning om at bevilge 13.500 kr. til tryk af 23 plancher ifm. udstilling af Utterslev Moses nye skilte. 

 

Problemstilling

Den 9. december er der reception i forbindelse med opsætningen af tre skiltehuse i Utterslev Mose. Med denne skilte opsætning afsluttes lokaludvalgets og Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde med at udvikle næste generations skiltning. Dette er sket i tæt samarbejde med Michael Petersen, der har designet samtlige 23 plancher samt det nye skiltehus. Michael Petersen modtog i år lokaludvalgets bydelspris. 

Der er ikke midler inden for skilteprojektets budget til at trykke ét eksemplar af disse skilte. Arbejdsgruppen og Miljøudvalget indstiller derfor til lokaludvalget, at der bevilges midler til at trykke disse plancher. Udover at blive præsenteret i forbindelse med receptionen den 9. december, kan disse plancher bruges til at præsentere Utterslev Mose og dens natur i forbindelse med mosetræf, møder om mosen og arrangementer i relation til Utterslev Mose.

 

Løsning

Forretningsudvalget har drøftet indstillingen og støtter, at lokaludvalget afsætter midler til tryk af plancher.

 

Økonomi

Midlerne tages fra lokaludvalgets restmidler.

 

Videre proces

Sekretariatet iværksætter tryk af plancher.

Beslutning

 

Lokaludvalget tog beslutning om at bevilge 13.500 kr. til tryk af 23 plancher ifm. udstilling af Utterslev Moses nye skilte. 

Lokaludvalget drøftede, at plancherne efterfølgende kan bruges til forskellige arrangementer.

Til top