Borgerpanelundersøgelse vedr. helhedsplan og nyt kulturhus
Tidligere beslutninger
30-09-2021:
Brønshøj-Husum beslutter at bruge Brønshøj-Husum Borgerpanel til udsendelse af spørgeskema ifbm. helhedsplanen for Brønshøj Torv
Indstilling
Formanden indstiller,
1) at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen om Borgerpanelsundersøgelsen vedr. helhedsplan og kulturhus til efterretning
Problemstilling
Lokaludvalget godkendte på lokaludvalgsmødet d. 30. september at bruge borgerpanelet i forbindelse med arbejdet med helhedsplanen på og omkring Brønshøj Torv.
Lokaludvalgets arbejdsgruppe og sekretariatet modtag ifbm. undersøgelsen spørgsmål fra Kulturhuset Pilegården, som de ønskede medsendt til borgerpanelet.
Sekretariatet udsendte i slutningen af oktober spørgsmål til borgerpanelet, der omhandler brug af nuværende Kulturhus Pilegården, fremtidige ønsker til det nye kulturhus i Brønshøj Gamle Skole samt ønsker til udearealerne på og omkring Brønshøj Torv.
Selve undersøgelsen kørte fra 27. oktober til 11. november - både i borgerpanelet og i et åbent link på facebook mv. blev besvaret af i alt 1.275 personer.
Heraf var 1.172 respondenter fra borgerpanelet og 103 fra den åbne undersøgelse. Resultaterne kan ses i den vedhæftede rapport.
Løsning
Lokaludvalget tager rapporten til efterretning
Videre proces
Sekretariatet udsender rapporten til alle respondenter fra panelet.
Beslutning
Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.
Medlemmer fra lokaludvalgets arbejdsgruppe oplyste, at der er god sammenhæng mellem borgerpanelundersøgelsen og de input arbejdsgruppen har fået til åbent hus i Brønshøj Gamle Skole og til borgerworkshops.