Mødedato: 25.10.2018, kl. 18:30
Mødested: Tingbjerg, T-huset, Langhusvej 89, 2700 Brønshøj

Afsætning af midler til opdatering af app'en "2700 Brønshøj" samt PR-materiale (2018-midler)

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. At Brønshøj-Husum Lokaludvalg afsætter 62.575 kr. til opdatering af app'en '2700 Brønshøj', samt til PR-materiale for app'en

Problemstilling

I 2016 lancerede Brønshøj-Husum Lokaludvalg kulturarvs-app'en '2700 Brønshøj'. App'en viser et kort over bydelen med vandreruter og tilhørende audiofortællinger om forskellige kvarterer og seværdigheder.

Det er Kulturudvalgets vurdering, at app'en kræver en opdatering. Til det formål er der indhentet tilbud på opdatering fra Nexus Kommunikation A/S, som også har udviklet app'en.

Hvis Lokaludvalget vælger at opdatere app'en, vil der fremover være driftsomkostninger til app'en på 3.600 kr. pr. år til hosting. Disse omkostninger afholdes af lokaludvalgets puljemidler og skal medregnes i budgettet for 2019.

Hovedindholdet i tilbuddet beskrives således:

'Der er tale om en opdatering af såvel menu som indhold. App’en tilføjes en række nye punkter og fotos. Desuden tilføjes en ny rute: Bjarne Reuter-ruten. Dette forslag mener vi vil give en større brugeroplevelse samtidig med at indholdet bliver opdateret i forhold til faktiske forhold. Økonomien kan der skrues op og ned for, jf. nedenstående økonomiske overslag.

Hovedmenu/Venstremenu: Øverste punkt ”Kort over området” gives en mere sigende tekst (f.eks. Historier fra 2700) og markeres med en anden farve. Links til Kalenderen og Utterslev mose fjernes, og i stedet indføres en oversigt over foreningerne og sportshaller i bydelene.

Nye fotos: Generelt er fotos optaget under dårlige vinterforhold. Visse af dem er noget triste og vil vinde ved en hurtig opdatering i godt vejr. I alt 17 fotos trænger til opdatering. Desuden vil vi gerne lave nogle nye historier til allerede eksisterende punkter.

Ny rute: Bjarne Reuter: Helge Baun Sørensen tilrettelægger og indtaler ny rute med tilhørende fotos.

Nye historier til eksisterende punkter: Mange af punkterne har 3 historier, men ikke alle. Der søges en større konsekvens, at alle punkterne så vidt muligt har 3 historier med tilhørende fotos. Det er dog ikke muligt ved alle punkter. (Se bilag).

I forbindelse med opdateringen ønsker Kulturudvalget at lave en ny PR kampagne for app'en. Lokaludvalget kan muligvis få adgang til at sætte reklamer for app'en gratis op i tre reklamestandere ved busskure i bydelen. Sekretariatet har budt ind på uge 5 + 6, så det er op til vinterferien. Til det formål skal der produceres en plakat. Plakaten vil også kunne trykkes i papirformat og sættes op andre steder, køres som annonce i lokalavisen og på Facebook mv. Derudover vil Kulturudvalget gerne have produceret noget materiale rettet mod skoler. Da app'en blev lanceret i 2016, blev der produceret bogmærker.  

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg afsætter 62.575 kr. til opdatering af app'en '2700 Brønshøj', samt PR-materiale.

Økonomi

Post

Budget

 Opdatering af app '2700 Brønshøj' ved Nexus Kommunikation A/S  52.775

Grafisk produktion af plakat til PR

3.000

Tryk af plakater til hhv. busskur og andre fysiske rum

3.500

Produktion af Facebookbannere mv. 1.500
Produktion af andet pr. materiale f.eks. bogmærker eller lignende rettet mod skoler 1.800
I alt 62.575

Beløbet afsættes fra restpuljen (de sammenlagte puljer A + B)  

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt. Lars Nørgaard Andersen ønskede ført til protokol, at han ikke kunne støtte indstillingen.

 

Tahira Ashraf forlod mødet efter behandlingen af dette punkt.

Til top