Mødedato: 25.10.2018, kl. 18:30
Mødested: Tingbjerg, T-huset, Langhusvej 89, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til "Jungletrommer og dans for børn - afrikansk inspireret" (2018-midler)

Indstilling

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 6.000 kr. til projektet "Jungletrommer og dans for børn - afrikansk inspireret"

Problemstilling

Foreningen Kulturbroen Folkloric søger støtte til at afholde fire arrangementer, hvor børn fra dagpleje og børnehave danser og synger til afrikanske trommerytmer. Arrangementerne afholdes i Kulturhuset Pilegården den 13. og 27. november 2018.

Hver af de fire arrangementer varer tre kvarter og afholdes af en pædagog og musiklærer samt en musiker.

Ansøger forventer at i alt 80 børn og dagplejere/pædagoger fra Brønshøj-Husum deltager. Deltagelse er gratis. Ansøger oplyser, at arrangementerne udbydes til alle bydelens børnehaver og dagplejere efter først-til-mølle princippet. Arrangementerne annonceres via mail, hjemmeside og Brønshøj Husum Avis. Private hjemmegående eller bedsteforældre kan også komme med deres børn og børnebørn.

Foreningen er hjemhørende i Indre by. Afholdelse sker i samarbejde med Kulturhuset Pilegården, der varetager PR og bidrager med egenfinansiering.

Ansøgt beløb: 6.000 kr.

Forventede udgifter: 7.000 kr.

Forventet egenfinansiering: 1.000 kr.

Støtten søges til honorering af underviser og musiker.

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller til afslag, da udvalget mener, at aktiviteten i stedet bør finansieres af de deltagende institutioner. Forretningsudvalget indstiller til støtte som ansøgt.

Løsning

Der er en delt indstilling. Lokaludvalget beslutter enten:

A: Projektet bevilges støtte på 6.000 kr.

eller

B: Der gives afslag på støtte.

Sekretariatet bemærker, at Lokaludvalget bør formulere en afslagsbegrundelse, hvis løsning B vedtages.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A, Bydelspuljen.

Beslutning

Indstillingen B - afslag på støtte blev tiltrådt efter afstemning. Begrundelsen for afslaget er, at lokaludvalget ikke finder, at projektet er tilstrækkeligt bydelsrettet. Lokaludvalget savner en forhåndstilkendegivelse fra institutionerne om hvorvidt der er et ønske om at benytte tilbuddet. Lokaludvalget mener derfor ikke, at aktiviteten i tilstrækkelig grad samler borgere på tværs af etablerede fællesskaber.

For indstilling B stemte:

Sabah Qarasnane
Lis Søkvist
Julie Svenson Knudsen
Christoffer Rosenkrands
Ida Jørgensen
Trille Utzon-Frank
Stine Skot
Ernst Emil Sørensen
Tahira Ashraf
Søren Axel Cloos
Kirsten Møller
Lars Nørgaard Andersen

Imod indstilling B stemte:

Palle Lolk
Per Cortsen
Hans S. Christensen

Følgende undlod at stemme:

Mette Basbøll

Til top