Mødedato: 25.10.2018, kl. 18:30
Mødested: Tingbjerg, T-huset, Langhusvej 89, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til "Tirsdagscafé" (2018-midler)

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen til projektet "Tirsdagscafé"

Problemstilling

EnergiCenter Voldparken søger støtte til at afholde to tirsdagscafé-arrangementer i Pop-up cafeen på EnergiCenter Voldparken den 20. november og 11. december 2018.

EnergiCenter Voldparken ønsker at opstarte faste kulturarrangementer i deres Pop-up café kaldet Tirsdagscaféer. Tirsdagscaféen vil foregå fra tirsdag fra d. 23. oktober 2018 – 1. april 2019 og vil byde på litteratur-, brætspils-, quiz-, musikaften og salg i cafeen. Det er tanken, at caféarrangementerne skal afholdes med hjælp fra en frivilliggruppe.

Der søges støtte til to arrangementer: Kaffesmagning ved en lokal forhandler den 20. november og julebanko den 11. december.

Til kaffesmagning forventes 20 deltagere og til julebanko forventes 30 deltagere. Arrangementerne henvender sig til unge, voksne og ældre og er åbne for alle. Deltagelse kræver køb af billet til 50 kr.

Arrangementerne annonceres på EnergiCenter Voldparkens Facebookside og hjemmeside, via flyers, plakater, bannere og netværk.

Ansøgt beløb: 12.090 kr.

Forventede udgifter: 16.090 kr.

Forventede indtægter: 4.000 kr.

Projektet rummer udgifter til honorarer, PR, råvarer til cafésalg og bankogaver. Indtægter stammer fra billetsalg og cafésalg. Ansøger bidrager med lokaler og medarbejdertimer til organisering af tirsdagscafeén. Selve tirsdagscafeen skal afvikles med frivillig arbejdskraft.

Lokaludvalget støttede i 2017 et musikarrangement i Pop-up caféen med 8.500 kr.

Ansøgningen er blevet behandlet i Kulturudvalget, der mener at deltagerantallet er for begrænset til at udvalget bør støtte og indstiller derfor til afslag. Forretningsudvalget støtter denne indstilling med den bemærkning der er nævnt under "Løsning". 

Løsning

Der gives afslag på støtte. Begrundelsen er, at Lokaludvalget finder, at udgifterne til arrangementerne er forholdsvist høje set i forhold til det relativt lille antal borgere, som kan få glæde af arrangementerne. Dermed vurderer Lokaludvalget at projektets forventede netværksskabende effekt for bydelen er begrænset.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt
Til top