Beslutning vedr. ændring af skoledistrikt rode 277 fra Bellahøj til Brønshøj Skole
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver formand for lokaludvalget, Christoffer Rosenkrands, og formand for Børne- Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget, Jesper Johansen-Meisner, mandat til at undersøge årsagen til skoleledernes og Børne- og Ungeudvalgets indstilling til forvaltningen om flytningen af rode 277 - samt mandat til en evt. indsigelse overfor indstillingen på baggrund af undersøgelsen.
Problemstilling
Lokaludvalget afgav høringssvar på offentlig høring af forslag om at flytte rode 277 fra Brønshøj til Bellahøj Skole. Lokaludvalget støttede ikke forslaget om at flytte ændringen på baggrund af forvaltningens principper om kapacitetsudnyttelse og mindste indgriben, da der er tale om en forventet midlertidig kapacitetsudfordring for Brønshøj Skole. Dertil kontaktede forældre lokaludvalget om sagen, da de ikke ønskede roden flyttet.
Læs lokaludvalgets høringssvar om sagen her: DT_EDOC_CC_FIELD|DocHeader|Høringssvar vedr. skoledistriktsændring for rode 277 (kk.dk)
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på møde d. 10. august at stemme for flytning af rode 277. Sagen skal videre behandles i ØU og BR. Læs mere her: Distriktsændringer for skoleåret 2023/2024 - efter høring | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Da sagen forventes behandlet af ØU og BR før lokaludvalgets næste møde d. 29. september, ønskes mandat til at agere på vegne af lokaludvalget i sagen.
Løsning
Formand for lokaludvalget, Christoffer Rosenkrands, og formand for Børne- Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget, Jesper Johansen-Meisner, ønsker at få mandat af lokaludvalget til at undersøge sagen nærmere, når de holder møde med bydelens skoleledere og til at gå i dialog med medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget herom - samt mandat til at sende en evt. indsigelse på baggrund af denne undersøgelse.
Videre proces
Der er møde mellem bydelens skoleledere og Christoffer Rosenkrands samt Jesper Johansen-Meisner på lokaludvalgets vegne d. 31. august.
Beslutning
Lokaludvalget gav formand for lokaludvalget, Christoffer Rosenkrands, og formand for Børne- Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget, Jesper Johansen-Meisner, mandat til at undersøge årsagen til skoleledernes og Børne- og Ungeudvalgets indstilling til forvaltningen om flytningen af rode 277 - samt mandat til en evt. indsigelse overfor indstillingen på baggrund af undersøgelsen.